Personalepolitik

Ved personalepolitik forstås de normer og retningslinier for medarbejdernes kvalifikationer, rettigheder og muligheder som er aftalt mellem ledelsen og organisationerne.

Skolens personalepolitik skal skabe et samarbejde som bygger på åbenhed, ansvarsfølelse, tillid og respekt - for hinanden og for skolen.

 

 

 

Mål

Strategi

1. Skolen skal have en personalepolitik.

1.a  Roskilde Tekniske Skole har en personalepolitik, som er udarbejdet i regi af samarbejdsudvalget.
1.b Personalepolitikken skal forankres i alle personalegrupper igennem personalepolitisk udvalg.
1.c  Personalepolitikken skal revideres løbende og ansvaret for processen skal være beskrevet.

2. Skolen skal ansætte de bedst kvalificerede ansøgere.

2.  Skolens ansættelsespolitik og ansættelsesprocedure skal sikrer, at de bedst kvalificerede medarbejdere ansættes. Dette fremgår af Personalepolitikken.

3. Medarbejdernes lønbehandling skal bygge på gennemskuelige principper.

3.a Skolen skal have en lønpolitik.
3.b Der skal være tilgængelig information om skolens lønaftaler, lønprincipper og lønbehandling.
3.c Der skal være en beskrevet og tilgængelig lønprocedure.
3.d Lønproceduren skal sikre, at lønindplaceringen foregår i dialog med tillidsrepræsentanten.
3.e Lønproceduren skal sikre, at alle medarbejdere har mulighed for en individuel og systematisk lønvurdering.

4. Skolen skal understøtte medarbejdernes faglige og personlige udvikling.

4.a  Skolens organisation sikrer, at medarbejderne udvikler og uddanner sig professionelt og personligt.
4.b  Skolen skal sikre, at de ansatte opfylder de gældende kvalifikationskrav, og udvikler både de kvalifikationer vi efterspørger hos medarbejderne, og dem vi får foræret.
4.c  Skolen planlægger og budgetterer med midler til efter- og videreuddannelse.

5. Skolen skal understøtte medarbejdernes mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne.

5.b Skolens organisation inddrager medarbejderne i beslutningsprocesserne både på centralt og decentralt niveau. Se hjemmesidens afsnit om Organisation - Ledelse.
5.b Informationsniveauet skal sikre, at medarbejderne besidder den fornødne viden for at kunne deltage i beslutningsprocesserne.

6. Skolen skal understøtte åbenhed, ansvarsfølelse, tillid og respekt.

6.  Skolens organisation understøtter samarbejde og åbenhed, ansvarsfølelse, tillid og respekt. Se hjemmesidens afsnit om Organisation.
6.b Åbenhed, ansvarsfølelse, tillid og respekt er en del af skolens værdigrundlag og menneskesyn.

 

Status 2011

Skolens samarbejdsudvalg har i løbet af året revideret personalepolitikken med henblik på styrket fokus på modtagelse af nye medarbejdere.  

Personaleafdelingen forestår det administrative arbejde omkring ansættelser, lønbehandling og supporterer uddannelsescheferne og ansættelsesudvalgene til at ansætte de bedste og bredest kvalificerende. I personalepolitikken og de tilhørende procedurer er sammensætningen af ansættelsesudvalgene beskrevet. Sammensætningen sikrer, at der er repræsentanter fra de relevante fag- og personalegrupper.

 

Der afsættes midler til lærernes efteruddannelse på både centralt og lokalt niveau. Efteruddannelsesmidlerne anvendes på baggrund af afdelingernes og skolens strategirapporter. Personaleudviklingen stimuleres også i kraft af skolens tværgående samarbejde samt af den betydelige decentralisering, hvor alle medarbejdere har indflydelse på ressourcernes anvendelse. Endelig er det faggrupper og medarbejderteams, der arbejder sammen om planlægningen og gennemførelsen af undervisningen.

 

De mange muligheder for indflydelse forudsætter et højt vidensniveau, hvilket stimuleres gennem skolens informations- og kommunikationskultur, hvor især elektronisk kommunikation udvikles massivt. Målet opnås også gennem skolens meget åbne og gennemskuelige organisationsprincip. Samarbejdsudvalgsmøderne er åbne for alle interesserede medarbejdere, men der er ikke særlig mange som benytter sig af muligheden.

 

Indførelsen af resultatløn inden for alle medarbejdergrupper er efterhånden slået bredt igennem. Alle lederne er på resultatløn og i de øvrige medarbejdergrupper forekommer det, når det er relevant og ønskeligt.