RTS.11.07 Sikkerhedsrepræsentanter PDF  Array Udskriv Array

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

Lokalaftale: RTS.11.07

Sikkerhedsrepræsentanter

Aftalen refererer til § 11 i arbejdstidsaftalen: Øvrige opgaver, og omhandler sikkerhedsrepræsentanterne blandt lærerne.

 

1.

Tid til sikkerhedsrepræsentanter valgt blandt lærerne på Roskilde Tekniske Skole aftales i de decentrale lokalaftaleudvalg.

2.

Til sikkerhedsarbejdet skal der årligt som minimum afsættes et antal arbejdstimer svarende til 40 * antallet af lærervalgte sikkerhedsrepræsentanter på afdelingen. Sikkerhedstimerne skal fordeles jævnt over året.

3.

Sikkerhedslederen administrerer en sikkerhedspulje på 260 arbejdstimer hvorfra lærere og sikkerhedsrepræsentanter kan søge timer til særlige sikkerhedsopgaver. Principperne for tildeling af arbejdstimer fra sikkerhedspuljen fastlægges i Sikkerhedsudvalget.

4.

De sikkerhedsrepræsentanter der repræsenterer lærerne i skolens sikkerhedsudvalg, tildeles 10 arbejdstimer hver pr. år for denne opgave. Timerne tages fra sikkerhedspuljen.
Skolens sikkerhedsrepræsentanter, valgperiode, valgprocedure, tilhørsforhold og sikkerhedsudvalg fremgår af hjemmesidens afsnit om arbejdsmiljø.

5.

Aftalen er udarbejdet den 19. oktober 2004 med virkning fra den 1. januar 2005 til eventuel opsigelse af én af parterne. Aftalen er gennemgået og ajourført den 22. september 2009. Aftalen kan opsiges af én af parterne med mindst 3 måneders varsel til den 1. januar.

 

 

Underskrift