|
I tilfælde af alvorlige smitsomme sygdomme på skolen (f.eks. meningitis) er det vigtigt at handle hurtigt og velovervejet.
Ved meddelelsen om at der blandt skolens ansatte eller elever er konstateret en smitsom sygdom skal sikkerhedslederen og afdelingschefen straks orienteres. Hvis de ikke er til stede skal en anden inden for det pågældende område orienteres. Embedslægen kontaktes på 46340087 eller 72227908 med henblik på at få en melding om hvordan vi skal forholde os. Embedslægen får samtidig at vide hvem der er kontaktperson på skolen mht. information og handling i den pågældende sag.
Den ansvarlige finder ud af hvor den sygdomsramte har sin daglige gang, og hvem der eventuelt har været i kontakt med den sygdomsramte.
Den ansvarlige orienterer de personer og grupper som den sygdomsramte har været i kontakt med om situationen, og hvordan de skal forholde sig samt videregive embedslægens telefonnummer. Hvis det er en elev som er sygdomsramt er det vigtigt at en lærer deltager i denne orientering. De smitsomme sygdomme samt eventuelle forholdsregler er beskrevet på embedslægernes hjemmeside:
http://www.eli.dk/Smitsomme_sygdomme/Om_de_enkelte_smitsomme_sygdomme.aspx?lang=da
På lægevagtens hjemmeside kan du også læse om de mest almindelige sygdomme http://www.laegevagten.dk/
Efterfølgende skal der straks informeres til følgende:
- Medarbejdergruppen i området - f.eks. infosiden med fakta om sygdommen fra embedslægens hjemmeside. - Omstillingen - så der kan henvises til den ansvarlige i forbindelse med spørgsmål. - Den strategiske ledelse. - Der orienteres i Fronter, når der er overblik over situationen - dvs. at der i samarbejde med embedslægen er en slags handlingsplan.
Situationen følges løbende af den ansvarlige og sikkerhedslederen med henblik på at informere de relevante personer og grupper om udviklingen i forløbet.
Det skal meget stærkt anbefales at være mindst to om at viderebringe meget alvorlige informationer. Både for at tilvejebringe så nuancerede informationer som muligt, men også for efterfølgende at have en dialogpartner, da det kan være særdeles psykisk belastende at overbringe meget alvorlige budskaber om kollegaer eller kammerater.
Lærere og andre ansatte kan tilbydes krisehjælp gennem skolens Falck-abonnement.
Se afsnittet om akut hjælp.
|