|
Skolens sociale profil eller sociale bevidsthed handler om skolens sociale kodeks, og afstikker retningslinjerne for, hvordan vi behandler og omgås hinanden og miljøet.
Skolens sociale profil er en væsentlig del af institutionens identitet. Den sociale profil understøtter idealerne om på bedst mulig vis at tilgodese de mennesker, som frekventerer skolen, og det samfund som skolen er en del af.
Den sociale profil tegner et billede af, hvad vi anser for værdifuldt og af høj kvalitet.
Området er tæt forbundet med skolens værdigrundlag.
|
Mål
|
Strategi
|
|
1. Skolen skal appellere til mangfoldighed og forskellighed, fordi det styrker institutionens viden, handlemuligheder og forståelsesramme.
|
1.a Afdelingerne skal udvikle sig under hensyntagen til deres kulturelle egenart. 1.b Der skal tilstræbes en medarbejderstab bestående af forskellige medarbejdertyper - både mht. køn, etnicitet, alder, uddannelse, kulturel baggrund, erhvervserfaring, seksuel orientering, religiøs observans, handicaps. 1.c Der skal gennemføres særlige initiativer for at integrere to-sprogede.
|
|
2. Skolens skal være rummelig.
|
2.a Indfaldsvinklen til elever, studerende, kursister, interessenter og ansatte skal være accept, tolerance, empati, forståelse og respekt. 2.b For alle ansatte og for de, der frekventerer skolen, skal den højest mulige grad af tilgængelighed og åbenhed tilstræbes. 2.c Skolen skal have elever ansat for at medvirke til at løfte samfundets uddannelsesansvar. 2.d Mobning er ikke tilladt. Mobning og ethvert tilløb til mobning skal imødegås hurtigt og konsekvent. 2.e Skolen skal have ansatte på særlige vilkår i et omfang, der understøtter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Der skal løbende fokuseres på muligheden for ansættelse på særlige vilkår - bl.a. på ledelsesmøder, samarbejdsudvalget og andre relevante fora. Der skal være synlighed om ansættelserne og ansættelsesformerne i form af statistikker og anden information om emnet i nyhedbreve og strategirapporten.
|
|
3. Organisationen skal understøtte og udvikle det sociale og mentale velvære.
|
3.a Medarbejderne skal som udgangspunkt have en konstruktiv og hjælpsom indstilling til ansatte med såvel sociale som personlige problemer. 3.b Skolen skal stimulere trivselsfremmende tiltag. Sociale arrangementer, initiativer der fremmer nærvær og opmærksomhed, tilbud om f.eks.motion, massage, eller andre velværetiltag er vigtige som middel til at skabe rammer for trivsel og udvikling.
|
|
4. Organisationen skal understøtte og udvikle den generelle sundhedstilstand.
|
4.a Det skal være muligt at købe sund mad og frugt på skolen og prispolitikken m.v. skal understøtte sunde valg. 4.b Medarbejdere, der ønsker at stoppe rygning skal støttes. 4.c Medarbejdere, der ønsker at ændre levevis i en sundere retning skal støttes. 4.d Der skal være opmærksomhed på sygdom, så eventuelle sygdomsforhindrende tiltag kan initieres hurtigst muligt. Ved længere sygdomsforløb skal der gennemføres velfærdssamtaler og tiltag, der kan bringe medarbejderen tilbage på arbejdet skal iværksættes hurtigst muligt.
|
|
5. Skolen skal have en klar miljøprofil, der er båret af ansvarlighed og bæredygtighed.
|
5.a Energirigtige løsninger og energirigtig adfærd skal understøttes. 5.b Kildesortering af affald og valg af nedbrydelige og omsættelige materialer skal fremmes. 5.c Hvor det er muligt skal der vælges løsninger, hvor genbrugsaspektet tilgodeses. 5.d Økologisk adfærd skal fremmes og motiveringen til at vælge økologiske produkter skal styrkes. 5.e Ressourcerne skal udnyttes optimalt - f.eks. anvendelse af duplex, udnyttelse af spildprodukter mv.
|
Status 2011
Mangfoldigheden understøttes af afdelingernes frihed til at understøtte og udvikle deres egen kulturelle egenart. Blandt de fastansatte var der i 2011 24 ansat på særlige vilkår i f.eks. flexjob eller skånejob. Derudover er der i gennemsnit ca. 10 - 15 personer tilknyttet i særlige forløb som f.eks. jobprøvning, jobtræning eller særlige uddannelsesforløb. Der er en del ansatte og elever af anden national herkomst og etnicitet end dansk. Der er ikke initieret særlige tiltag som fremmer integrationen af to-sprogede ansatte og elever, idet vi ikke har identificeret specifikke behov.
Der er tilbud om massage til alle skolens ansatte. Hertil gennemføres diverse arrangementer i regi af personaleforeningen. På mange afdelinger er der tilbud om frugt ol. Skolen abonnerer på Falck's krisehjælp, som henvender sig til ansatte, som er i store akutte problemer. Der har været gennemført rygestopkurser og hygiejnekurser. Skolen betaler MedHelp for at varetage procedurerne omkring sygemelding, hvor de ansatte og deres familier kan få sygeplejefaglig råd og hjælp.
Der er udarbejdet en personalepolitik med etiske retningslinjer - bl.a. mhp. at styrke skolens sociale profil. I 2011 er personalepolitikken blevet revideret, idet procedure for modtagelse og integration af nye medarbejdere er blevet præciseret.
For at fremme miljøbevidstheden er ansvaret for affaldssortering placeret helt ude ved brugerne, og afdelingerne belønnes økonomisk ved en så miljøforsvarlig sortering som muligt. På skolens grønne afdeling er der indført økologisk landbrug. I bestræbelserne på at spare på energien og fremme energibevidstheden er skolen kommet med i en stor fælles aftale om indkøb af el.
Værdigrundlaget indgår i det daglige arbejde på afdelingerne og f.eks. drøftes skolens værdigrundlag altid som led i ansættelsessamtalerne. Værdigrundlaget revideres løbende.
|