|
Procedure ved speciel pædagogisk støtte Lærer og elev udarbejder en plan for undervisningen og en lektionsoversigt, der godkendes af eleven. Kontaktlæreren orienteres.
De SPS- ansvarlige på afdelingerne:
- Lærer og elev udfylder sammen en bemyndigelseserklæring samt SPS- udredning.
- Udarbejder en plan for undervisningen med lektionsoversigt, der godkendes af eleven.
- Kontaktlærer/klasselæreren orienteres.
- Papirerne afleveres til områdets SPS ansvarlige, som efterser om de er korrekt udfyldt hvorefter den færdige ansøgning skrives og afsendes til ministeriet, samt returnerer et kopi til afdelingens uddannelsesansvarlige, eleven, læreren og arkiverer et sæt af ansøgningen.
- Ved modtagelse af den godkendte SPS- indstilling, sikrer afdelingens SPS- ansvarlige, at div. hjælpemidler bestilles, og ved modtagelse at der underskrives en låneerklæring af eleven. Der returneres kopi til afdelingens uddannelsesansvarlige, eleven, læreren og der arkiveres et sæt af den godkendte bevilling. Har der været benyttet hjælpemidler, er det læreren og eleven der har ansvaret for at de returneres til den SPS- ansvarlig, der sørger for videre forsendelse.
- Skolen har pligt til at give eleven meddelelse om styrelsens afgørelser. Det fremgår af § 16 i den nye bekendtgørelse om SPS, der træder i kraft den 15. september. Eleven skal have afgørelsen snarest og senest en uge efter, at den er modtaget på skolen. Er eleven under 18 år, skal skolen desuden give forældre eller værge besked om afgørelsen. Man skal samtidig sikre sig, at det er muligt for eleven at tilegne sig afgørelsens indhold og oplyse eleven om muligheden for at klage.
På skolens computere er der lagt programmer, som kan hjælpe elever med oplæsning af tekst mm. Der er også adgang til faglige ordbøger på flere sprog fra skolens computere.
Desuden gælder det generelt, at de elever, der har behov for det, skal tilbydes specialpædagogisk støtte. Støtten skal imødekomme deres særlige uddannelsesforudsætninger, hvis de har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed. Målet er, at eleverne kan opfylde uddannelsens mål. Principielt er specialpædagogisk støtte et individuelt tilrettelagt forløb til den almindelig undervisning og kan ydes under flere former. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleven kan deltage fuldt ud den almindelig undervisning. Forløbet kan planlægges før skoleopholdet starter og skal principielt sættes i værk, så snart eleven påbegynder skoleperioden.
Det anbefales at der hentes råd og vejledning hos den SPS- ansvarlige på afdelingen eller hos den SPS-ansvarlige på RTS. Der kan også skabes kontakt til fagkonsulenten på området.
Fagkonsulent fra SU. Søren Jensen/Knud Møller - tlf. 33 26 86 21
RTS.: ansvarshavende Benny Jensen - lokal 415 Administrativ ansvarshavende: Janne Frederiksen - lokal 431 Vilvorde: Jonas B. Nielsen - lokal 233 Høng: Jytte Jokumsen - Byg: Winnie Johansen - lokal 503 CMK: Ole Minnet - lokal 562 Elektriker: Niels W. Hansen - lokal 490 BMV.: Benny Jensen - lokal 415 HTX.: Ronald Karlsen - lokal 433
|