|
Varigt handicap En elev med varigt handicap skal næsten uanset handicappets art kunne gennemføre uddannelsen. Det gælder om at iværksætte en støtte, som er individuelt tilpasset den enkelte elevs særlige behov. Det er vores pligt som skole fra første dag eleven er her, at iværksætte den nødvendige støtte uanset om vi tror på, at eleven kan gennemfører eller ej. I de tilfælde hvor en elev ikke kan gennemføre en hel uddannelse kan skolen udarbejde en uddannelsesplan, som reelt bliver en individuel uddannelse i følge Bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser §15. stk 2.
Uddannelsesstyrelsen, Sektionen for specialpædagogisk støtte kan være behjælpelige med forslag og ideer omkring de særlige hjælpemidler, der er behov for. Se om SPS-konsulent.
Videoen "Du kan' - hvis du tør!" giver eksempler på hjulpne elever og kan "lånes" hos UE-vejleder på området. Se i øvrigt http://www.spsu.dk/eud/startside.asp.
Midlertidige fysiske problemer Har en elev midlertidige fysiske problemer f.eks. opstået p.g.a. uheld, skal vi søge at hjælpe ham/ hende på bedst mulig måde.
Har eleven f.eks. pga. uheld haft for meget fravær, skal han/hun tilbydes supplerende undervisning. Er der tale om voldsomt fravær, kan eleven tilbydes nogle nye projekter med samme undervisningsindhold.
Hvis en elev får et handicap umiddelbart inden eksamen og derfor ikke kan nå den sædvanlige procedure omkring særlige foranstaltninger, kan han/hun, mod lægeerklæring og sygemelding til skolen, vælge at gå til sygeeksamen, men der kan også efter aftale mellem elev/lærer/eksamensansvarlig på afdelingen/ undervisningsinspektør arrangeres en særlig prøveform.
Eksempler Brian var en uge før eksamen i mundtlig dansk kommet slemt til skade med sit ene øje og kunne ikke læse uden at fa kraftig hovedpine. Løsningen blev en forhånds lodtrækning af eksamensteksten sammen med UE-vejlederen. Teksten blev derefter indlæst på bånd og samtidig givet til Brian på eksamensdagen i en stærkt forstørret udgave, så den skrevne udgave kunne bruges som støtte for båndet. Censor blev så hurtigt som muligt orienteret om Brians problem og løsningen.
Eksamensskræk er et tilbagevendende problem, som kan afhjælpes gennem samtale med en terapeut. Skolen kan henvise til en tidligere lærer, som gennem en relativ kort samtale kan afhjælpe normal eksamensangst. Kontakt undervisningschef Frans Henriques på 22686781
|