Roskilde Tekniske Gymnasium
Studieretninger

Inden du starter på HTX skal du vælge hvilken studieretning du er interesseret i. Studieretningen er en pakke med 3 valgfag og en række obligatoriske fag, som du skal gennemføre sammen med dine klassekammerater. Forløbet er planlagt, så der er mulighed for projekter på tværs af fagene. På den måde har du mulighed for både at fordybe dig fagligt, se sammenhænge på tværs og lære hensigtsmæssige arbejdsmetoder.

Du bør vælge studieretning ud fra, hvad du synes er mest spændende. Har du særlige fagønsker f.eks. matematik A eller engelsk A som ikke tilgodeses i din foretrukne studieretning, vil det som oftets være muligt at få disse fag som valgfag.

På RTG udbyder vi følgende studieretninger:

1. Matematik A, Fysik A & Filosofi C
2.
Matematik A, Informationsteknologi B & Programmering C
3.
Matematik A, Biologi B & Idræt C
4. Bioteknologi A, Matematik A & Filosofi C
5. Kemi A, Biologi B & Psykologi C
6. Kommunikation/IT A, Samfundsfag B & Design C 
7. Teknologi A, Samfundsfag B & Design C
8.
Teknologi A, Informationsteknologi B & Programmering C
9. Kommunikation/IT A, Engelsk A & Design C

Studieretningsforløbet ligger efter grundforløbet og løber altså over de 5 sidste semestre (halvår). Der udarbejdes en studieplan, der beskriver forløbet, for hver klasse.

Oversigt over fag