Roskilde Tekniske Gymnasium
Matematik A, Fysik A & Filosofi C

- Kan man veje en elektrisk strøm?
- Hvorfor står solen op hver morgen?
- Er man ond hvis man udvikler våben?
- Hvorfor flyver en ballon?

Hvis du er nysgerrig, kan lide at regne og beregne, skiller tingene ad for at forstå hvordan de virker og ønsker at finde logiske forklaringer på forskellige fænomener, så er matematik/fysik studieretningen lige noget for dig!

Matematik og fysik er typisk hardcore naturvidenskabelige fag, som danner baggrund for mange formler og beskrivelser af verden. Flere store videnskabsfolk indenfor området har, som følge af deres arbejde også kastet sig ud i mere filosofiske betragtninger. F.eks: Hvor kommer vi fra? Gud eller Big Bang? Nu kan vi lave atombomben - men skal vi?"

Med denne studieretning vil vi gå i fodsporene på nogle af de store, derfor har vi valgt at lade filosofi være det 3. fag i denne studieretning.

Studieretningen matematik og fysik indeholder fagene matematik og fysik på A-niveau og filosofi på C-niveau og giver dig plads til 2 valgfag oveni de øvrige obligatoriske fag.

Vælger du denne retning kunne man forestille sig, at du har planer om at blive cand. scient. , ingeniør, pilot, tekniker eller måske en ny Einstein.

Tilbage til Studieretninger

Tilbage til Fag