Roskilde Tekniske Gymnasium
Matematik, IT og Programmering

- Hvad har matematik med vejrudsigten at gøre ?
- Hvordan simulerer man tyngdekraften i et computerspil?

Studieretningen "Matematik & IT" henvender sig til dig, der er interesseret i computere/IT og synes matematik er spændende. Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med udvikling og anvendelse af IT-produkter.

"Matematik & IT" er et oplagt valg, hvis du allerede har et ønske om at uddanne dig indenfor IT-området eller arbejde med IT på et senere tidspunkt, for eksempel indenfor elektronik, robotteknik eller computeranimation. Men studieretningen vil også ruste dig til en bred vifte af andre fremtidsmuligheder.  IT er integreret i næsten alle professioner i dag.

Studieretningens centrale fag er matematik A, som du vil have gennem 3 år. Her vil du tilegne dig den matematiske viden, der bl.a. danner grundlag for fremstillingen af IT-produkter. Du vil også få informationsteknologi B og programmering C på andet og tredje år - fag der mere direkte beskæftiger sig med udvikling og anvendelse af IT-produkter.

Alle fag på denne studieretning vil i et vist omfang inddrage IT, og der vil være mulighed for tværfagligt samarbejde med IT som omdrejningspunkt.

Derudover vil du have mulighed for at vælge èt valgfag på A- eller B-niveau.

Tilbage til Studieretninger

Tilbage til Fag