Bil, Metal og VVS

Teamleder

Teamleder udpeges af ledelsen. Der udpeges teamledere for:

- Industritekniker og smed (kan deles af to personer)
- Blik og Vvs
- Auto grundforløb
 -Auto hovedforløb
- Efteruddannelse

Teamlederen er ansvarlig over for uddannelseschefen i forhold til pædagogik, administration og økonomi i egen afdeling.

I maj og oktober udarbejder teamlederen sammen med uddannelseschefen løbende aktivitetsplaner for den kommende periode. Planen omfatter:

- vurdering af ressource situationen (beskæftigelsesscenario),
- undervisningsaktiviteter,
- eksamen og prøver,
- sociale aktiviteter (f. eks. skolestart og afslutning, idrætsdag, elevudstillinger m.m.),
- prioritering og fordeling af opgaver og funktioner og "paragraf-timerne",
- oversigt over ferier og fridage.

 Teamleder har ansvar for:

- styre time- og kronebudgetter
- undervisningen gennemføres efter de krav, som er beskrevet i bekendtgørelserne
- der udarbejdes undervisningsplaner (dette i tæt samarbejde med redaktøren)
- der udarbejdes arbejdsplaner/fordeling
- deltage i afviklingen af prøver
- deltage i temamøder med uddannelseschefen
- repræsentere og markedsføre afdelingen
- forældre og elever information herunder planlægning af visitationssamtaler
- der sker introduktion af nye lærere
- sikre at evaluering og bedømmelse sker efter planen
- deltage i forbindelse med ansættelser og afskedigelser
- sikre og deltage i afviklingen af vikarplanlægning (i samarbejde med skemalæggerne)
- der i samarbejde med de forskellige lærerteams bliver udarbejdet aktivitetsskemaer
- sagsbehandling/lærer/elever/mester

I november/december udarbejder teamlederen i samarbejde med uddannelseschefen et budgetforslag for det kommende finansår (skoleår). Budgetforslaget indgår i skolen budgetforhandlinger.
Budgetrevisioner udarbejdes af teamlederen i samarbejde uddannelseschefen.
Teamlederen kontrollerer at de økonomiske rammer overholdes og informerer løbende afdelingens lærere om den økonomiske situation.

Teamlederen har i samarbejde med skolens informationsmedarbejder, områdets UE- vejledere og de øvrige teamledere, samt uddannelseschefen ansvaret for områdets informationsstrategi overfor skolens brugere.
Teamlederen deltager i områdets uddannelsesudvalgsmøder samt andre for afdelingen relevante møder efter aftale med uddannelseschefen.

Skemalægningsprincipper
Det forventes at gruppens lærere er parat til at påtage sig undervisning i de fag de er kvalificeret til.

Skemalægningen skal bidrage til at logistikken omkring undervisningen fungerer tilfredsstillende, således at eleverne har undervisning i samme fag, på samme tidspunkt, i samme lokale (helhed i fag, tid og sted). At eleverne har de samme lærerteam gennem et UV -forløb (helhed i sociale relationer). Teorilektioner bør fortrinsvis planlægges i 2 til 4-timers blokke. Fravigelse fra dette princip aftales mellem skemalægger og underviser/lærerteam. Den anvendte ressource med de forskellige minutfaktorer fremgår af lokalaftalen.