|
Lærernes arbejdstidsregistrering foretages i FLEX og registreres efterfølgende i EASY.
Der udsendes timesedler når måneden er slut. Disse timesedler skal tjekkes og fejl og mangler skal rapporteres til uddannelseschefen.
Efter seks måneder sendes der timesedler ud for perioden januar - juli. Disse timesedler skal tjekkes og fejl og mangler skal rettes. Efter cirka 14 dage sendes et nyt sæt timesedler ud for de seks måneder og derefter bliver halvåret låst.
I starten af december udsendes der timesedler for perioden juli - december og en midlertidig periodeopgørelse for hele året. Disse skal tjekkes og fejl og mangler skal rettes. På HTX udsendes timesedlerne i starten af august for perioden januar - juli og en midlertidig periodeopgørelse for hele året.
Der vil blive udsendt timesedler for juli - december og midlertidig periodeopgørelse to gange mere inden der låses medio januar. På HTX låses der medio august.
Når der er låst sendes der en endelig periodeopgørelse ud på orange papir. Den skal underskrives af læreren og uddannelseschefen. Den orange endelige periodeopgørelse skal herefter sendes til lønafdelingen.
Denne procedure gælder alle fastansatte lærere.
Er der tvivl, er man altid velkommen til at kontakte lønafdelingen.
Arbejdstidsregistreringen for det tekniske og administrative personale kan foregå på to forskellige måder. Det er den ansvarlige leder for den enkelte medarbejder som afgør hvilken metode der anvendes.
Den ene metode er en løbende registrering af arbejdstiden som foretages af medarbejderen selv (timeregistrering).
Den anden metode er aftalebaseret, og bygger på en skriftlig aftale mellem den ansvarlige leder og medarbejderen. Af aftalen, som forefindes i lønafdelingen, fremgår de nærmere retningslinjer for hvordan arbejdstiden registreres.
|