Bygge og anlæg
Flisemontør
dscn0064mvc-764smvc-767smvc-770smvc-777s

 
Uddannelsen som flisemontør er sammenfaldende med en stor del af mureruddannelsen, bortset fra at den
er kortere, og at du ikke lærer at tegne arbejdstegninger, varmeisolere og arbejde med tagsten.

Som flisemontør lærer du bl.a. at støbe sokkel og gulv, pudse facader, sætte stillads op og opsætte fliser på vægge og gulve.

Vekselvirkning mellem skole og praktik
Uddannelsen som flisemontør veksler mellem skole og praktik.

På skolen lærer du om de forskellige slags sten og fliser, og hvordan de holdes sammen med mørtel og fuge.
Du får også undervisning i fag som digitalt byggeri, tegning, systemstillads, matematik, arbejdsmiljø, byggeri
og samfund.
Desuden kan du vælge fag som restaurering af historiske og bevaringsværdige huse og tage et kursus i gaffeltruck.

En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne læse en arbejdstegning og bygge et hus nøjagtigt derefter.

Som flisemontør vil arbejdet på byggepladsen primært være koncentreret om flisearbejde og opbygning af badeværelser og gulve.

Beskæftigelse
En flisemontør har overvejende de samme jobmuligheder som en murer og kan derfor arbejde som ansat hos en murermester
eller starte egen virksomhed. Du har også mulighed for at arbejde i udenlandske byggefirmaer og som ulandsfrivillig.

Uddannelsen som flisemontør kan både opfattes som en færdig uddannelse og som en pause i uddannelsen som murer.
Derfor kan du altid vende tilbage og færdiggøre uddannelsen, der tager et år ekstra år.

Varighed: Fra 2 år og 5 måneder til 2 år og 11 måneder afhængig af startdato
Grundforløb: 20 uger
Hovedforløb: Praktikforløb på lidt over et år og tre skoleforløb på i alt 20 uger fordelt på 5 eller 10 uger ad gangen

Vil du vide mere:
På hjemmesiden Elevplan www.elevplan.dk kan du læse mere om de enkelte fag på erhvervsuddannelsen.

På hjemmesiden UddannelsesGuiden www.ug.dk kan du læse om alle slags uddannelser fra
kvalifikationer, indhold og varighed til økonomi, beskæftigelsesmuligheder og videreuddannelse.

Hjemmesiden Praktikpladsen www.praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets internet-mødested
for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.

UddannelsesGuiden:
Murer

Elevplan:
Specialet flisemontør
Særlige kompetencemål som flisemontør

Praktikpladsen
Praktikpladsen