|
    
Som tømrer - der et speciale under træfagenes byggeuddannelse - arbejder du med nybygning, ombygning og renovering af ældre byggeri.
Tømrere laver det meste af træ- og konstruktionsarbejdet i al slags byggeri. De lægger bl.a. gulve, opsætter lofter, tagspær, tagplader, udfører varmeisolering, opstiller skillevægge af træ, monterer brædde- og pladebeklædninger. Tømrere monterer også vinduer, døre og forskelligt inventar samt bygger trapper, havestuer og carporte.
En del af det forberedende arbejde foregår på værksted. Du skal have en god fysik og skal kunne lide at arbejde udendørs, og du må ikke lide af svimmelhed eller højdeskræk.
En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne rådgive og vurdere om materialers pris og kvalitet. Du lærer selv at tegne og planlægge opgaver, og du arbejder med værktøj og maskiner.
Vekselvirkning mellem skole og praktik Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i bl.a. arbejdsmiljø, materialeforståelse, tegning, konstruktion og brug af værktøj og maskiner.
Men du får også undervisning i matematik, engelsk, fremmedsprog, samfundsfag og it.
Du afslutter uddannelsen med et speciale, der passer til dine interesser og din praktikplads. Under træfagenes byggeuddannelser kan man afslutte som tømrer, alutømrer, gulvlægger eller tækkemand.
Beskæftigelse Som færdiguddannet tømrer arbejder du typisk sammen med andre håndværkere i byggebranchen. De fleste bliver ansat i mindre virksomheder eller vælger at blive selvstændige.
Varighed: Fra 3 år og 6 måneder til 4 år afhængig af startdato Grundforløb: 20 uger Hovedforløb: Praktikforløb på lidt over to år og fem skoleforløb på i alt 30 uger fordelt på 6 uger ad gangen
Vil du vide mere: På hjemmesiden Elevplan www.elevplan.dk kan du læse mere om de enkelte fag på erhvervsuddannelsen.
På hjemmesiden UddannelsesGuiden www.ug.dk kan du læse om alle slags uddannelser fra kvalifikationer, indhold og varighed til økonomi, beskæftigelsesmuligheder og videreuddannelse.
Hjemmesiden Praktikpladsen www.praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.
UddannelsesGuiden: Træfagenes byggeuddannelse
Elevplan: Hovedforløbet træfagenes byggeuddannelse Specialet tømrer Særlige kompetencemål som tømrer
Praktikpladsen: Praktikpladsen
Elevinterview: Jeg drømmer om at få mit eget tømrer firma
|