Hvad kan man bruge en landbrugsuddannelse til??

Mange har et lidt forældet billede af hvad landbruget kan tilbyde af jobs. En landmand er en mand der går rundt i overalls med møg på og muger ud under dyrene eller kører traktor hele dagen.

Han skal have sin egen gård, når han er færdiguddannet. Han har uhyggeligt lange arbejdsdage og sjældent fri i weekenden. Ferie er en by i Rusland....

Og jo- der er mænd i landbruget, der muger under dyrene og kører traktor, men strukturudviklingen i landbruget har medført at bedrifterne er blevet større, med flere ansatte, og mange bedrifter i dag drives mere som mindre virksomheder end som familiebedrifter med ejeren selv og evt. en enkelt elev eller medarbejder.
Mange bedrifter har fået en størrelse, så der både er ansat elever, almindelige medarbejdere, mellemledere og driftschefen (ejeren eller en leder).
Dette medfører selvfølgelig også at der er flere typer job med forskellige krav til ansvar og dermed uddannelsesniveau.

De enkelte job-kategorier kan selvfølgelig variere, men kan groft beskrives som:

Eleven: Eleven arbejder under ledelse af en læremester, og har ikke ansvar for produktionen som sådan. En landbrugselev skal dog udvise stor ansvarlighed, da han/hun (og - ja, der er ved at være en del kvindelige land"mænd") arbejder med dyr og/eller store maskiner.

"Almindelig" medarbejder: Som faglært landmand kan man blive ansat som almindelig medarbejder. Størrelsen af ansvar afhænger af evner og lyst. Nogle er udprægede praktikere og trives med tilbagevendende daglige opgaver uden det store ansvar for planlægning og styring. Arbejdet kan bestå i at være traktorfører på de store planteavlsbedrifter eller på maskinstationer, eller at udføre den daglige pasning af svin, køer, heste, får, høns eller mink.
Landbruget benytter sig i høj grad af moderne teknologi i produktionen. Husdyrene kan bære en chip i øremærket, så foderanlæg kan identificere dyret og tildele foderet præcist til det enkelte dyr. Ydelse og andre produktionsdata kan opsamles elektronisk og bearbejdes i computere. Heller ikke markens maskiner er gået fri. Traktorernes mange funktioner er computerstyrede og der anvendes GPS-teknologi til præcis styring af maskinerne. Det daglige arbejde med dyr og maskiner stiller derfor ikke længere så store krav til fysikken som tidligere, men da man arbejder med levende dyr og planter/natur, er det vigtigt at man er ansvarlig, er omstillingsparat og har evner og lyst til problemløsning. Der sker altid noget uforudset...
Selv om man ikke har ledelsesansvar kan man godt få ansvar for pasning af dyr eller mark/ maskiner alene i weekender og ferier.

I både svine- og kvægbedrifter bruges edb-teknologi, f.eks som her,
pda til planlægning, styring og kontrol.

Også moderne traktorer er fyldt med computer-teknologi.

Fodermester / 1. mand i marken: Hvis man er til lidt mere ansvar end det den almindelige medarbejder får, er der forskellige niveauer af mellemlederstillinger. De har mange benævnelser og mange udformninger, da landbruget er en meget broget palet af virksomheder. Typisk for de mellemlederstillinger, der ikke er egentlig driftslederstillinger, er at man her får ansvar for styringen af det daglige arbejde (herunder at have ansvar for elever/medhjælpere) og f.eks. bestilling af varer/foder/dyrlæge til den daglige drift. Man har typisk ikke ansvar for investeringer/større indkøb, strategi, økonomistyring, ansættelse af personale.

Driftsleder: Driftslederen kan være ejeren selv, men kan også være en ansat, som det typisk er på de større bedrifter. Driftsledererens arbejde består mere af ledelse end af det praktiske arbejde i stald og mark. Han/hun arbejder typisk tæt sammen med ejeren og konsulent/dyrlæge om strategi, planlægning af produktionen, indkøb og afsætning af produkter, ansættelse af personale m.m.
Driftslederen har typisk taget en overbygningsuddannelse (driftslederuddannelsen med grønt bevis), der giver kompetence inden for økonomistyring, produktionsstyring, personaleledelse og handel. Driftslederuddannelsen giver også mulighed for at købe en gård over 30 ha.

Driftschefen: Er oftest ejeren selv. Han/hun sidder med det overordnede økonomiske og juridiske ansvar for hele bedriften, og skal hele tiden have fingeren på pulsen mht afsætningsmuligheder og investeringsbehov.
Landbruget har en lang tradition for iværksætteri, og det er stadig en drøm for mange at kunne købe egen gård. At nedsætte sig i dag som selvstændig landmand, kræver både dygtighed og et vist mod. En god uddannelse indenfor økonomi og ledelse er et must. For at kunne bestride etablering og styring af de store landbrugsbedrifter med millionomsætning vil det være en fordel at have uddannet sig videre til virksomhedsleder, agrarøkonom eller jordbrugsteknolog.

Beskæftigelsessituationen i landbruget

Landbruget benytter en del udenlandsk arbejdskraft for at dække behovet, specielt fra Østeuropa. Endvidere er der en del danske landmænd, der etablerer sig i Østeuropa, hvorfor danske driftsledere i fremtiden tilmed vil være efterspurgt i udlandet.
Løn- og ansættelsesforhold i landbruget minder i stigende grad om andre erhverv. Der vil selvfølgelig stadig være sæsonvariationer, med perioder, hvor der er meget arbejdspres, specielt på planteavlsbedrifterne. Det er almindeligt at være ansat med 37 arbejdstimer pr. uge. Evt. weekendarbejde afspadseres oftest i tilknytning til friweekender.
Lønniveauet for ny-faglærte er pænt. En lille uvidenskabelig rundspørge blandt nyudklækkede landmænd i forsommeren 2006 fra Landbrugsskolen Sjælland, viste lønninger mellem 17000,- og 27000,- pr. måned. Mange fik dertil en bolig stillet til rådighed.

Landbrugsuddannelsen fører ofte til ansættelse i helt andre erhverv. Uddannelsen er meget bred, med en helt speciel blanding af biologiske og tekniske fag. I erhvervet er der som nævnt en lang tradition for iværksætteri, hvorfor eleverne ofte får smag for at opstarte mindre virksomheder.

Overbygningsuddannelserne giver, ud over muligheden for lederjob i den primære produktion, endvidere mulighed for job som underviser, rådgiver eller sælger i landbrugets sekundære erhverv samt job med miljøforvaltning, naturforvaltning i den offentlige sektor.

Videreuddannelsesmuligheder

Der er gode muligheder for at videreuddanne sig efter grunduddannelsen til Faglært Landmand. Det drejer sig om følgende uddannelser:

•Driftsleder. Grønt bevis.

•Virksomhedsleder. Grønt diplom.

•Agrarøkonom

•Jordbrugsteknolog

Hvis man har en gymnasial uddannelse: Agronom og dyrlæge.

Læs mere

Web adresser:

www.groenfremtid.dk

www.landbrug.dk

www.danske-landbrugsskoler.dk