Skolens uddannelsesbillede

Ved skolens uddannelsesbillede forstås kombinationen af de uddannelser og aktiviteter skolen tilbyder, såvel den faglige kombination som kombinationen af grund-, videre- og efteruddannelse. Ved skolens uddannelsesbillede forstås også den profil der tegner skolen og dens kultur.

Skolens uddannelsesbillede skal udvikle sig i forhold til interessenternes og samfundets behov.

Mål

Strategi

1. Skolen skal have:

 - et bredt udbud af indskolingsaktiviteter
 - et bredt udbud af erhvervsuddannelser
 - tilbud om videregående uddannelse
 - gymnasiale aktiviteter
 - kurser i forskelligt regi
 - udviklingsaktiviteter

1.a  Skolen tilstræber, i samarbejde med UU-centrene, folkeskolerne, efterskolerne og lignende skoleformer, at tilbyde indskolingsforløb på alle uddannelsesområder for et geografisk område som ækvivalerer skolens rekrutteringsområde.
1.b  Skolen tilstræber, enten selv eller i samarbejde med andre, at tilbyde erhvervsuddannelser og videregående uddannelser der tilgodeser lokale og regionale behov.
1.c Skolen tilbyder et bredt, relevant og attraktivt udbud af studieretninger inden for det tekniske gymnasium.
1.d Skolen tilstræber inden for alle uddannelsesområder at gennemføre øvrige aktiviteter.

2. Skolen skal gennem mål, strategier og organisation understøtte en faglig, tværfaglig og pædagogisk udvikling.

2.  Skolen skal via personalepolitikken, de pædagogiske målsætninger, afdelingernes målsætninger og organisationen understøtte en faglig, tværfaglig og pædagogisk udvikling.

3. Skolen skal understøtte informationsteknologi, miljø og internationalisering i undervisningen.

3.  Skolen skal via personalepolitik, målsætninger, organisationen og undervisningsplanerne understøtte informationsteknologi, miljø og internationalisering i undervisningen.

4. Skolen skal have en overordnet målsætning for skolemiljøet.

4.a Målsætningen for skolemiljøet er et led i skolens overordnede målsætninger.

4.b Målsætningen revideres som et led i det løbende arbejde med skolens overordnede mål og strategier.

4. Skolen skal have en overordnet målsætning for skolemiljøet.

4.a Målsætningen for skolemiljøet er et led i skolens overordnede målsætninger.

4.b Målsætningen revideres som et led i det løbende arbejde med skolens overordnede mål og strategier.

Status 2009
Som konsekvens af uddannelsesreformen blev alle erhvervsuddannelser sendt i udbud i efteråret 2007. I princippet var alle erhvervsuddannelser og indgange på alle erhvervsskoler sat i spil, men undervisningsministeriet havde antydet, at hvis en erhvervsskole ønskede at fortsætte en uddannelse hvor man havde over fem årselever, ville man automatisk få den.
Vi søgte om at fortsætte alle de indgange og uddannelser vi havde tilladelse til og hvor vi havde elever, samt et par nye indgange og uddannelser.
Der er kommet nye og flere indgange. Vi søgte om syv indgange. I de seks indgange har vi elever og "tilhørende" uddannelser, og vi fik tilladelse til at gennemføre disse seks indgange.

Dyr, planter og natur - (tidligere Fra jord til bord) - Vilvorde
Produktion og udvikling - (tidligere Håndværk og teknik) - BMV
Strøm, styring og it - (tidligere Strøm og proces) - El
Bil, fly og andre transportmidler - (tidligere Mekanik, transport og logistik) - BMV
Bygge og anlæg - ingen ændringer
Medieproduktion - (tidligere Kreative medier under Teknologi og kommunikation) - CMK

Den syvende indgang vi søgte var Bygnings- og brugerservice, hvor uddannelsen til ejendomsserviceassistent er tilknyttet. Den indgang fik vi ikke.

Vi fik godkendt alle de uddannelser, hvor vi i forvejen havde tilladelse og elever, selv om der var enkelte uddannelser som lå under eller lige omkring fem årselever. Undervisningsministeriet har meddelt, at de fremover vil følge uddannelserne nøje for at vurdere om størrelsen, dvs. behovet, berettiger et fortsat udbud. Det betyder at vi skal være meget opmærksomme på skolens små uddannelser og gøre en stor indsats for at udvikle størrelsen og fastholde kvaliteten. Det er uddannelserne til maskinsnedker, greenkeeperassistent, teknisk designer, industritekniker, digital media, væksthusgartner og produktionsgartner, som kræver særlig opmærksomhed.
Vi fik ikke tilladelse til at gennemføre "nye" uddannelser (dvs. uddannelser vi ikke havde i forvejen). Vi søgte om ejendomsserviceassistent, bygningsmaler, skiltetekniker og landbrugsuddannelsen.
Ejendomsserviceassistenten er ikke en uddannelse vi vurderer til at besidde noget særligt stort potentiale på ungdomsuddannelsessiden. Strategien bag uddannelsen ligger i et voksen- og efteruddannelsesperspektiv, hvor vi igennem anlægsgartneruddannelsen har god kontakt til de firmaer der opererer i branchen. De har jævnligt forespurgt til både uddannelsen og delelementer/kurser. Vi har gennemført kurser rettet mod branchen bl.a. Grøn gårdmandsprojekt, hvor fokus var rettet på affaldshåndtering. Uddannelsen passer godt ind i skolens øvrige uddannelsesbillede, da vi har næsten alle uddannelseselementer og uddannelsesmiljøer på Byg og Akademiet for de grønne uddannelser.

Bygningsmalerne er en uddannelse som vi præsenterer på grundforløbet, og hvor vi sidste år voksede fra 7 til næsten 20 årselever. De unge som søger til malerfaget, tilhører oftest den svage gruppe af unge, hvor det at starte og gennemføre en uddannelse med store afstande til følge, kan være årsag til frafald eller at uddannelsen slet ikke påbegyndes. Der er forholdsvis stor afstand fra Roskilde og omegn, til TEC i Gladsaxe, EUC-Nordvestsjælland i Holbæk eller Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Uddannelsen vil have en positiv indflydelse på uddannelsesbilledet i Roskilde, da malerfaget i stor udstrækning henvender sig til den kreative og oftest ikke særligt boglige stærke. Malerfaget har en særlig appel til unge kvinder, og der er desværre ikke særlig mange håndværksuddannelsestilbud til denne gruppe i Roskilde og omegn. Der er en relativ mange malervirksomheder i Roskilde og mange inden for branchen ønsker en teknisk skole som varetager malerfagets interesse i Roskilde.

Skiltetekniker ville være en oplagt del af uddannelserne under indgangen Medieproduktion, og falder naturligt ind i det faglige miljø på CMK, som er kendetegnet ved at vægte udvikling og skabe samt gribe nye muligheder inden for området. Derfor gennemføre vi i samarbejde med Københaven TS starten til denne uddannelse og sender dem til København, hvor de kan gøre uddannelsen færdig. Det faglige fællesskab med specielt mediegrafikeruddannelsen er åbenlyst og der er mange muligheder for transfer i forhold til faglige emner og områder mellem de to uddannelser, hvor der fokuseres på kreativitet, formgivning, æstetik, typografi og farvelære. Fag som tegning og layout, typografi, farvelære, teknikker og materialelære er grundlæggende ens. Også i udstyret er der en del udnyttelsesmuligheder i f.eks. programmel, digitale kameraer og udskrivningsenheder.
Landbrugsuddannelsen og faglært landmand afvikles begge på skolen. De to uddannelser er allerede i dag relativ ens hvad angår fagligt indhold. Med fusionen med Landbrugsskolen Sjælland besidder RTS nu alle de kompetencer, der er nødvendige for umiddelbart og direkte at kunne undervise i landbrugsuddannelsen. Men vi har ikke fået tilladelsen til at afvikle specialerne jordbrugsassistent og jordbrugsmaskinfører. Vi har fået godkendelsen til faglært landmand, som eleverne på Landbrugsskolen Sjælland går på. Strategien bag ansøgningen til landbrugsuddannelsen skal især ses som et ønske om at stå stærkere i bestræbelserne på at udbyde efteruddannelseskurser.

Vi fortsætter altså det eksisterende uddannelsesudbud, men fokus på efteruddannelsesområdet forstærkes, bl.a. i kraft af den stigende politiske bevågenhed der har resulteret i, at der er afsat yderligere midler til efteruddannelsesområdet.

Væksten inden for uddannelsen web-integrator fortsatte som forventet i 2008. Tendensen ser ud til at fortsætte i 2009, om end knap så markant. Som nævnt er det ikke muligt at udbyde KVU i regi af RTS, idet ministeriet har besluttet at fjerne KVU fra erhvervsskolerne Men til gengæld har vi tilføjet Akademiet en ny akademiuddannelse i samarbejde med Skovskolen, som er en del af Københavns Universitet - Life Science.

På HTX er det besluttet at udbyde en ny studieretning fra august 2008 som tilgodeser IT-interesserede elever, som ikke nødvendigvis er meget glade for - eller meget gode til - matematik. I forhold til teknologi/teknik er det blevet besluttet at indrette et tekstilværksted. I første omgang vil værkstedet indgå som en mulighed i teknologiundervisningen. Hvis interessen for området viser sig tilstrækkelig, vil vi på sigt udbyde det som teknikfag.
Lærergruppen besluttede i foråret 2007 at udbyde musik som valgfag fra skoleåret 08/09. Antallet af elever der valgte det, er imidlertid ikke stort nok til at det kan oprettes som egentligt valgfag. Vi fastholder dog at indrette et musikrum, så elever i mellemtimer og efter skoletid kan bruge faciliteterne. Om det på sigt kan udvikle sig til et egentlig valgfag må tiden vise.