|
Læsevejledningen forklarer hvordan RTS' s kvalitetsplan er bygget op, og hvorfor den ser ud som den gør. Kvalitetsplanen eller kvalitetssystemet på RTS er et selvudviklet koncept som udover Q90 har fællestræk med koncepter som "Evalueringskultur" og "Den lærende organisation". Kvalitetssystemet består af en række udvalgte områder. For hvert område er der formuleret en række målsætninger. For hver målsætning er der formuleret en række strategier. For hver målsætning er der udarbejdet en status. Alle kvalitetssystemets elementer udvikles løbende. Systematik og flow: Område - Mål - Strategier - Status Områder Områderne viser hvad skolens kvalitetssystem omfatter, og er valgt for at sikre en bred dækning af kvalitetsarbejdet på skolen. Hvert område indledes med en beskrivelse af hvad der menes med området, og hvad det indeholder. Indsatsen i kvalitetsarbejdet kan prioriteres igennem valg af områder. Målsætninger For hvert område er der formuleret en række målsætninger som er et udtryk for de arbejdsområder der fokuseres på, og den ønskede prioritering af kvalitetsindsatsen. Målopfyldelsesgraden er et udtryk for skolens kvalitetsniveau og fremgår af status- og dokumentationsrapporterne. Indsatsen i kvalitetsarbejdet kan prioriteres igennem formuleringen af målsætninger. Strategier For hver målsætning er der formuleret strategier udtrykt i handlinger, metoder, krav, procedurer, betingelser mm. som kan medvirke til at opfylde målsætningerne. Indsatsen i kvalitetsarbejdet kan prioriteres igennem formuleringen og iværksættelse af strategier. Status For hvert område er der udarbejdet en statusrapport som viser i hvilken udstrækning målsætningerne er opfyldt, og hvorvidt den ønskede kvalitet er opnået. Rapporterne fungerer som en evaluering der influerer på den efterfølgende kvalitetsindsats. Rapporterne fungerer desuden som kvalitetssystemets verifikationsdel hvor indsatsen dokumenteres. Baggrunden for RTS's kvalitetskoncept På RTS har vi siden 1990 arbejdet på at gøre skolens organisation udviklingsorienteret. Skolens udvikling skal være et svar på samfundets udvikling. Det kræver en fleksibel og dynamisk organisation. Derfor må skolens kvalitetssystem selvfølgelig også være fleksibel og dynamisk. Decentralisering og koordinering er de grundlæggende strategier som skal sikre denne fleksibilitet og dynamik. Mål, strategier og handlingsplaner skal udvikles og revideres af dem "der har skoen på", og koordineres så skolens ressourcer udnyttes på bedst mulig måde. RTS's kvalitetssystem udspringer af denne organisationsudvikling og er i sin nuværende form et udtryk for hvor langt skolen er nået. Det betyder at målsætninger og strategier generelt er procesorienterende: vi vil sætte en udvikling i gang og give den indhold, form og retning. Der kan fastlægges mere "produktorienterede" mål i kvalitetssystemet. Men vi tillægger ikke produktmål den samme betydning i en uddannelsesinstitution som i en produktionsvirksomhed. I en produktionsvirksomhed kan man fastsætte ensartede normer fordi man arbejder med ensartede materialer og metoder. I en uddannelsesinstitution hvor man arbejder med forskellige mennesker og metoder, må målene fastlægges ud fra de forskellige menneskelige forudsætninger og muligheder. Samtidig fastlægges målene ikke af skolen alene. F.eks. har den enkelte uddannelsessøgende forskellige mål og prioriterer sin indsats forskelligt både i forhold til uddannelsen og de enkelte fag. Et 8-tal kan være tilfredsstillende for én elev og utilfredsstillende for en anden. Skal man derfor måle kvalitetsudvikling på karaktergivningen, skal man finde en metode der kan differentiere mellem de forskellige faktorer som har indflydelse på elevgruppens resultater. Derfor må kvalitetssystemet for undervisningen være en rammeplan som tillader at mål, strategier og handlingsplaner udvikles og revideres som et led i lærersamarbejdet og i samarbejdet mellem lærere og elever om planlægning af undervisningen. Kvalitetsudviklingen skal så understøttes af både centrale og decentrale udviklingsprojekter. På RTS har vi prioriteret det højt at skabe rammer om samarbejdet omkring undervisningen. Skolens overordnede kvalitetssystem skal være et dynamisk værktøj i udviklingen. Den skal være med til at sætte processer i gang og give udviklingen retning. Samtidig skal den give medarbejderne mulighed for at handle når der er behov for det og selv tage initiativ til at revidere mål mv. Den skal ikke gå i detaljer for det ville styrke bureaukratiet og svække organisationens fleksibilitet og dynamik. Den kræver til gengæld en klar fordeling af ansvar og kompetence samt en god kommunikation og et godt samarbejde i skolens organisation. Som det fremgår af status- og evalueringsrapporten har dette været prioriteret højt. Af status- og evalueringsrapporten fremgår skolens aktuelle kvalitetsniveau, udtrykt ved målopfyldelsesgraden for hver målsætning. Evaluering, indikatorer og verifikationsgrundlag er integreret i status- og dokumentationsrapporten, som derved bliver et meget aktivt element i skolens kvalitetsarbejde. En indikator er en form for målestok og et verifikationsgrundlag er en procedure for at undersøge om målet er opfyldt (f.eks. gennem indsamling af data).
|