|
Roskilde Tekniske Skoles samarbejde med virksomheder er særligt koncentreret om praktikaftalerne og efteruddannelse. Samarbejdet omfatter også emner som erhvervsudviklingen, den teknologiske udvikling og uddannelsespolitiske forhold. Virksomhederne er en væsentlig del af skolens netværk og en meget central samarbejdspartner.
Skolens uddannelsesudvalg dækker også skolens efteruddannelsesaktiviteter og er derfor at betegne som de lokale efteruddannelsesudvalg, der dækker skolens AMU kurser og andre efteruddannelsesaktiviteter.
Store dele af erhvervsuddannelsesforløbet foregår i en virksomhed, og en tæt og understøttende sammenhæng mellem virksomheds- og skoleforløbet er afgørende for uddannelsesforløbets succes. Samtidig skal kontakten til virksomhederne være med til at sikre virksomhedernes egne medarbejderes efteruddannelse.
|
Mål
|
Strategi
|
1. Der skal være en god kommunikation, herunder løbende kontakt, mellem skolen og virksomhederne.
|
1.a Repræsentanter fra virksomhederne deltager i bestyrelsen og uddannelsesudvalgene.
1.b Virksomhederne orienteres om skolens liv og virke igennem referater og nyhedsbreve.
1.c Virksomhederne deltager i møder, seminarer mv. arrangeret af skolen.
1.d Skolen diskuterer målsætninger og strategier med repræsentanter fra erhvervslivet
|
|
2. Samarbejdet med virksomhederne skal medvirke til at forankre skolen i det lokale erhvervsliv.
|
2.a Virksomhederne skal orienteres om elevsituationen mhp. bedre at kunne medvirker til at skaffe praktikpladser.
2.b Repræsentanter fra erhvervslivet skal formidle deres vurdering af arbejdsmarkedets udvikling.
2.c Skolen tilbyder kompetenceafklaring og uddannelse.
|
|
3. Virksomhederne skal bidrage til skolens udvikling.
|
3.a Virksomhederne deltager via seminarer og konferencer i arbejdet med at udvikle strategier og handlingsplaner for skolens mål.
3.b Virksomhederne har adgang til skolens strategirapporter.
3.c Virksomhederne indgår som aktiv sparringspartner i skolens undervisningen som f.eks. gæstelærer, mål for ekskursioner ol.
3.d Virksomhederne medvirker til at profilere og pleje begge parters image som et spændende, perspektivrigt og professionelt uddannelsespartnerskab.
|
|
4. Minimere kløften mellem uddannelseskultur og virksomhedskultur.
|
4.a Eleverne skal udover de fornødne og kvalifikationer bibringes sociale kompetencer (menneskeforstand, professionelle samværsformer, arbejdsdisciplin, samtaleformer, samarbejdskultur ol.).
4.b Orientere virksomhederne om udviklingen i ungdomskulturerne set ud fra et skolesynspunkt.
4.c Orientere virksomhederne om uddannelsessystemet ud fra skolens synsvinkel.
|
|
5. Skole og virksomhed påtager hver især og samlet deres ansvar for uddannelsen af eleverne på EUD.
|
5.a Der er en sammenhæng med det eleverne lærer på skolen og i virksomheden.
5.b Elever i praktik får besøg af en af skolens lærere mindst en gang i praktikperioden.
5.c Der er løbende kommunikation mellem skole og virksomhed omkring elevernes uddannelsesplan.
5.d Skolen inviterer virksomhederne mindst to gange i løbet af en elevs uddannelse.
|
|
6. Skolens opsøgende arbejde i forbindelse med EUD praktikpladser er systematiseret.
|
6.a Alle praktikpladsbesøg registreres i p-plus systemet. 6.b Virksomhederne har en kontaktperson på skolen i forbindelse med elever de har i praktik. 6.c Kontaktpersonerne er altid kvalificeret til samtalen med virksomhederne.
|
|
7. Skolen udnytter virksomhedskontakterne i forbindelse med udvikling af undervisningen.
|
7.a Såvel lærer som elever bruger virksomhederne aktivt som sparringspartner i undervisningen. 7.b Der gennemføres besøg og ekskursioner til virksomheder. 7.c Ansatte i relevante virksomheder gennemfører foredrag og undervisning på skolen. 7.d I forbindelse med studieture til udlandet inddrages lokale virksomheder i undervisningsforløbet.
|
|
8. Virksomhederne skal have mulighed for løbende at evaluere samarbejdet med skolen for at styrke og udvikle samarbejdet.
|
8.a Virksomhederne skal i forbindelse med det opsøgende arbejde opfordres til at evaluere samarbejdet med skolen og tilbydes både skriftlige og elektroniske evalueringsformer.
8.b Der skal løbende udarbejdes analyser på baggrund af undersøgelserne, og de skal offentliggøres på hjemmesiden.
|
Status 2011 Repræsentanterne fra det lokale erhvervsliv, som indgår i skolens uddannelses- og efteruddannelsesudvalg og bestyrelse er både aktive og engagerede. Virksomhedernes og erhvervslivets indflydelse på skolen er stor og meget synlig. Samarbejdet foregår i en konstruktiv dialog, og er centreret om de uddannelser og kurser, som virksomhederne frekventerer i deres daglige virke. Hensynet til helheden på skolen og inden for de forskellige brancher bliver derfor ofte et ærinde for skolens ledelse.
Samarbejdet med virksomhederne foregår også på branceorienterede seminarer og konferencer, som afholdes i skolens regi. Endelig foregår det tætteste samarbejde mellem skolen og virksomhederne gennem det opsøgende arbejde, som er blevet intensiveret de seneste år. Samtidig er der fra skolen taget kontakt til en række virksomheder i forbindelse med vores virksomhedskonsulenters arbejde i VEU-regi.
Repræsentanter fra skolens uddannelsesudvalg deltager i enkelte ansættelsesudvalg ved fastansættelse af lærere.
Skolen udsender både overordnede og afdelingsspecifikke nyhedsbreve til virksomhedernes repræsentanter i skolens uddannelsesudvalg og bestyrelse. Der arbejdes på at alle afdelinger udarbejder afdelingsspecifikke nyhedsbreve, og at nyhedsbrevene udsendes til en større kreds af virksomheder end det pt. er tilfældet.
Skolens strategirapporter behandles på uddannelsesudvalgsmøder og bestyrelsesmøder.
Det er vanskeligt at få virksomhederne til at deltage i løbende undersøgelser om samarbejdet med skolen. Til gengæld bidrager virksomhederne gerne med deres opfattelse af skolen og undervisningen i direkte dialog eller på de fælles møder (uddannelsesudvalg, bestyrelse, konferencer, svendeprøvearrangementer eller lignende lejligheder).
Det er ikke alle elever, som får besøg af skolens medarbejdere under deres praktikophold, men det er fortsat et af vores mål, så eleverne løbende kan få deres uddannelsesplan ajourført under praktikopholdet. Vi benytter mange virksomheder i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning i løbet af grundforløbet og opnår herved, at mange får skrevet en kontrakt med den virksomhed de er på. Desuden får eleverne en bedre tilgang til forståelsen af, hvad der reelt sker på arbejdspladsen og bliver hermed bedre afklaret i deres uddannelsesvalg.
Alle elever opretter sig selv på P-plus, hvis de ikke har en praktikplads efter afslutningen på grundforløbet, så de bliver synlige for virksomhederne. Dette er forudsætning for, at de kan blive EMMA godkendt.
En anden type virksomhedskontakt er gennem ekskursioner til virksomhederne i både ind- og udland. Elever besøger virksomheder i forbindelse med opgaveløsninger i f.eks. lokalområdet og virksomhederne benyttes som oplægsholdere i forbindelse med undervisningen.
Gennem svendeprøveafslutningerne har vi kontakt til de fleste af vores virksomheder. Vi har tæt kontakt til gruppen af virksomheder, som er repræsenteret i vores uddannelsesudvalg og har her en tæt sparring omkring undervisningens indhold.
Vores mål er, at vores opsøgende medarbejdere - gennem det opsøgende arbejde - også kan virke som kontaktpersoner for virksomhederne i forbindelse med virksomhedernes kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Men her er der et stykke vej igen. Kontakterne til virksomhederne er god, men tiden er også knap for virksomhederne.
Virksomhederne har mulighed for at evaluere samarbejdet med skolen på forskellig vis. Dels ved samtalen med de opsøgende medarbejdere, dels gennem den elektroniske evaluering i forbindelse med efteruddannelseskurser, samt gennem skolens lokale efteruddannelsesudvalg. Vi har forsøgsvis haft et spørgeskema liggende på hjemmesiden, hvor virksomhederne kunne svare på enkelte spørgsmål, men desværre blev skemaet ikke benyttet.
|