|
Roskilde Tekniske Skoles samarbejde med virksomheder er særligt koncentreret om praktikaftalerne. Samarbejdet omfatter også emner som erhvervsudviklingen, den teknologiske udvikling, efteruddannelse og uddannelsespolitiske forhold. Virksomhederne er en væsentlig del af skolens netværk og en meget central samarbejdspartner.
Store dele af erhvervsuddannelsesforløbet foregår i en virksomhed, og en tæt og understøttende sammenhæng mellem virksomheds- og skoleforløbet er afgørende for uddannelsesforløbets succes.
|
Mål
|
Strategi
|
1. Der skal være en god kommunikation, herunder løbende kontakt, mellem skolen og virksomhederne.
|
1.a Repræsentanter fra virksomhederne deltager i bestyrelsen og uddannelsesudvalgene.
1.b Virksomhederne orienteres om skolens liv og virke igennem referater og nyhedsbreve.
1.c Virksomhederne deltager i møder, seminarer mv. arrangeret af skolen.
1.d Skolen diskuterer målsætninger og strategier med repræsentanter fra erhvervslivet
|
|
2. Samarbejdet med virksomhederne skal medvirke til at forankre skolen i det lokale erhvervsliv.
|
2.a Virksomhederne skal orienteres om elevsituationen mhp. bedre at kunne medvirker til at skaffe praktikpladser.
2.b Repræsentanter fra erhvervslivet skal formidle deres vurdering af arbejdsmarkedets udvikling.
2.c Skolen tilbyder kompetenceafklaring og uddannelse.
|
|
3. Virksomhederne skal bidrage til skolens udvikling.
|
3.a Virksomhederne deltager via seminarer og konferencer i arbejdet med at udvikle strategier og handlingsplaner for skolens mål.
3.b Virksomhederne har adgang til skolens strategirapporter.
3.c Virksomhederne indgår som aktiv sparringspartner i skolens undervisningen som f.eks. gæstelærer, mål for ekskursioner ol.
3.d Virksomhederne medvirker til at profilere og pleje begge parters image som et spændende, perspektivrigt og professionelt uddannelsespartnerskab.
|
|
4. Minimere kløften mellem uddannelseskultur og virksomhedskultur.
|
4.a Eleverne skal udover de fornødne og kvalifikationer bibringes sociale kompetencer (menneskeforstand, professionelle samværsformer, arbejdsdisciplin, samtaleformer, samarbejdskultur ol.).
4.b Orientere virksomhederne om udviklingen i ungdomskulturerne set ud fra et skolesynspunkt.
4.c Orientere virksomhederne om uddannelsessystemet ud fra skolens synsvinkel.
|
|
5. Skole og virksomhed påtager hver især og samlet deres ansvar for uddannelsen af eleverne på EUD.
|
5.a Der er en sammenhæng med det eleverne lærer på skolen og i virksomheden.
5.b Elever i praktik får besøg af en af skolens lærere mindst en gang i praktikperioden.
5.c Der er løbende kommunikation mellem skole og virksomhed omkring elevernes uddannelsesplan.
5.d Skolen inviterer virksomhederne mindst to gange i løbet af en elevs uddannelse.
|
|
6. Skolens opsøgende arbejde i forbindelse med EUD praktikpladser er systematiseret.
|
6.a Alle praktikpladsbesøg registreres i p-plus systemet.
6.b Virksomhederne har en kontaktperson på skolen i forbindelse med elever de har i praktik.
6.c Kontaktpersonerne er altid kvalificeret til samtalen med virksomhederne.
|
|
7. Skolen udnytter virksomhedskontakterne i forbindelse med udvikling af undervisningen.
|
7.a Såvel lærer som elever bruger virksomhederne aktivt som sparringspartner i undervisningen.
7.b Der gennemføres besøg og ekskursioner til virksomheder.
7.c Ansatte i relevante virksomheder gennemfører foredrag og undervisning på skolen.
7.d I forbindelse med studieture til udlandet inddrages lokale virksomheder i undervisningsforløbet.
|
|
8. Virksomhederne skal have mulighed for løbende at evaluere samarbejdet med skolen for at styrke og udvikle samarbejdet.
|
8.a Virksomhederne skal i forbindelse med det opsøgende arbejde opfordres til at evaluere samarbejdet med skolen og tilbydes både skriftlige og elektroniske evalueringsformer.
8.b Der skal løbende udarbejdes analyser på baggrund af undersøgelserne, og de skal offentliggøres på hjemmesiden.
|
Status 2008
Repræsentanterne fra det lokale erhvervsliv som indgår i skolens uddannelsesudvalg og bestyrelse er både aktive og engagerede. Virksomhedernes og erhvervslivets indflydelse på skolen er stor og meget synlig. Samarbejdet foregår i en konstruktiv dialog, og er centreret om de uddannelser og kurser som virksomhederne frekventerer i deres daglige virke. Hensynet til helheden på skolen og inden for de forskellige brancher bliver derfor ofte et ærinde for skolens ledelse.
Samarbejdet med virksomhederne foregår også på branceorienterede seminarer og konferencer som afholdes i skolens regi.
Endelig foregår det tætteste samarbejde mellem skolen og virksomhederne gennem det opsøgende arbejde som er blevet intensiveret de seneste år.
Repræsentanter fra skolens uddannelsesudvalg deltager i ansættelsesudvalg ved fastansættelse af lærere.
Skolen udsender både overordnede og afdelingsspecifikke nyhedsbreve til virksomhedernes repræsentanter i skolens uddannelsesudvalg og bestyrelse. Der arbejdes på at alle afdelinger udarbejder afdelingsspecifikke nyhedsbreve, og at nyhedsbrevene udsendes til en større kreds af virksomheder end det pt. er tilfældet.
Skolens strategirapporter behandles på uddannelsesudvalgsmøder og bestyrelsesmøder.
Det er vanskeligt at få virksomhederne til at deltage i løbende undersøgelser om samarbejdet med skolen. I kraft af virksomhedernes tætte samarbejde med skolen, er det tilsyneladende ikke noget problem at bidrager med deres opfattelse af skolen og undervisningen. Det foregår ofte i en direkte dialog eller på de fælles møder (uddannelsesudvalg, bestyrelse, konferencer, svendeprøvearrangementer eller lignende lejligheder).
Det er ikke alle elever som får besøg af skolen under deres praktikophold, men det er fortsat et af vores mål så eleverne løbende kan få deres uddannelsesplan ajourført under praktikopholdet. Vi benytter mange virksomheder i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning under grundforløbet og opnår herved at mange får skrevet en kontrakt med virksomheden de er på. Desuden får eleverne en bedre tilgang til forståelsen af hvad der reelt sker på arbejdspladsen og bliver hermed bedre afklaret i deres uddannelsesvalg.
En anden virksomhedskontakt er gennem ekskursioner til virksomhederne i både ind- og udland. Elever besøger virksomheder i forbindelse med opgaveløsninger i lokalområdet og virksomhederne benyttes som oplægsholdere i forbindelse med undervisningen.
Gennem svendeprøveafslutningerne har vi kontakt til de fleste af vores virksomheder. Vi har tæt kontakt til gruppen af virksomheder, som er repræsenteret i vores uddannelsesudvalg og har her en tæt sparring omkring undervisningens indhold.
Vores ønske er at vores opsøgende medarbejdere samtidig med det opsøgende arbejde kan virke som kontaktpersoner for virksomhederne i forbindelse med virksomhedens kompetenceudvikling af deres øvrige medarbejdere. Men her er der et stykke vej igen. Kun nogle virksomheder benytter de lærere, som har lavet opsøgende arbejde i den forbindelse. Kontakterne til virksomhederne er god, men tiden er også knap for virksomhederne.
Virksomhederne har mulighed for at evaluere samarbejdet med skolen på forskellig vis. Dels ved at de opsøgende medarbejdere har et skema eller et link med til virksomheden, hvor de kan svare på nogle enkelte spørgsmål. Linket ligger også direkte på skolens hjemmeside. Analyserne tages op med uddannelsesudvalgene og i skolens ledelse.
Alle elever opretter sig selv på P-plus hvis de ikke har en praktikplads efter afslutningen på grundforløbet, så de bliver synlige for virksomhederne. Hvis de ikke gør det bliver de ikke EMMA godkendt.
|
Virksomheder