Personvognsmekanikeruddannelsen  - mekaniker

Personvognsmekaniker

En personvognsmekaniker reparerer og laver serviceeftersyn på biler - benzin, diesel, el og hybrid. På skolen lærer du en masse om biler og lærer at finde fejl og vedligeholde de mange dele. En vigtig del af arbejdet som mekaniker går ud på, at du er omhyggelig og selv kan planlægge og udføre en stor del af de ting, der skal laves på bilen. Du lærer at justere motorer, bremser og styretøj samt at finde og rette fejl på bilens elektriske og elektroniske systemer.

 Overvej personvognsmekaniker med eux = student og faglært

 


Start grundforløb 2 i Roskilde

9. april

5. august

21. oktober

13. januar


Start grundforløb 1 den 5. august


VIDEO: Mød Oliver som uddanner sig til personvognsmekaniker. Han er glad for sit valg af uddannelse - hør ham fortælle.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Artikel: Drømmen kickstartet til Formel 1
DERFOR...
 - Der er ikke nogen tvivl om, at jeg synes det praktiske arbejde med biler er sjovest. Men det teoretiske element giver noget ekstra. Fx forstår jeg bedre transformation af spænding i tændingsanlægget i en bil, nu hvor jeg har haft fysik og matematik. De ting kan jeg bruge, og det er fedt, at det teoretiske og praktiske på den måde hænger sammen i undervisningen.

Sara, eux-personvognsmekaniker
NYHED: Drømmen kickstartet til Formel 1


Uddannelsesforløb på eud

Uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser kan se forskellige ud alt efter hvilke trin/specialer du vælger på hovedforløbet.

Se grafik med eksempel på uddannelsesforløb nedenfor.

På personvognsmekanikeruddannelsen kan du specialisere dig som:

  • personvognsmontør (trin 1)
  • personvognsmekaniker

Du kan tage alle specialer på Roskilde Tekniske Skole.

Grafik, der viser forløbet på trinnet personvognsmontør på personvognsmekanikeruddannelsen

Grafik, der viser forløbet på specialet personvognsmekaniker

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder 


Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Skal du starte på grundforløb 1, skal du vælge en fagretning.

Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen personvognsmekaniker:

Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1

Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.

De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.

Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).

Er du over 25 år?

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og oplæring

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.

Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.


Til grundforløbsprøve hos personvognsmekanikerne.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Mød Tais, personvognsmekaniker fra Roskilde Tekniske Skole, som har taget al sin praktik i Tyskland, hvor han har skruet på dyre biler.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
VIDEO: Mød Sander, der er personvognsmekaniker, og hør ham fortælle om "det fede ved mit fag". (Video: SkillsDenmark)


Hvor kan jeg arbejde - og kan jeg læse videre?

Som personvognsmekaniker kan du blandt andet blive ansat på autoværksteder som automekaniker, lastvognsmekaniker, klargøringsmand, autoelektriker, dækmontør eller som bilsynsassistent. Du har også mulighed for at etablere dig som selvstændig.

Med en uddannelse til personvognsmekaniker kan du f.eks. videreuddanne dig til produktionsteknolog, autoteknolog, eksport og teknologi og driftsteknolog offshore.


Alt det praktiske

Vælg euxVælg eux

Vælg eux

Tag uddannelsen med eux og få gymnasiefag, så du har bedre muligheder for at læse videre.
 Læs om eux
OplæringOplæring

Oplæring

Du skal selv finde en læreplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om oplæring i Danmark og udlandet
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU og elevløn, når du får uddannelsesaftale.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem / kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere


Download


Links

 Om uddannelsen personvognsmekaniker (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til personvognsmekaniker

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):
 Se den lokale undervisningsplan


Optagelse og adgangskrav

Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.

Få hjælp til ansøgning

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale

  • Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.

Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen:  46 300 400

 Optagelse og adgangskrav på eud


Vi kan vejlede dig

Michael Nørholt
Michael Nørholt
Vejleder, Pulsen 2
 3078 3196
 mnoe@rts.dk
Mia Aaby Engelbredt
Mia Aaby Engelbredt
Vejleder, Pulsen 2
 6194 8545
 mien@rts.dk
Rune Christensen
Rune Christensen
Vejleder, Pulsen 2
 2429 8838
 rc@rts.dk


Du starter dit grundforløb 2 på

Logo - Roskilde Tekniske Skole
 Roskilde Tekniske Skole
 Pulsen 2 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

 

Udskriv