Vejgodstransport
Bliv chauffør
En chauffør kører lastbil, kranbil og tankvogn. På skolen får du træning i at køre og får viden om, hvordan du læsser, efterser og passer store biler. En vigtig del af arbejdet går ud på at læsse og losse lastbilen med forskellige varer samt sørge for, at lasten er ordentligt fastgjort. Du lærer også om at planlægge ruter og udfylde de dokumenter, der skal bruges i forbindelse med kørslen. Chauffører kan arbejde hos vognmænd og i private eller offentlige virksomheder.
Start på grundforløb 1
- direkte fra 9./10. klasse18. januar 2021
9. august 2021
se grundforløb 1 for adresser
VIDEO: Mød Anders, der fortæller om grundforløbet på vejgodstransportuddannelsen. (Video: Roskilde Tekniske Skole)
Specialer på vejgodstransportuddannelsen:
- godschauffør
- renovationschauffør
- tankbilchauffør
- flyttebilchauffør
- kørselsdisponent
Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger. Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.
Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.
På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.
Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport.
Startdatoer og adresser for grundforløb 1 finder du på fagretningerne.
Fagretninger, som er rettet mod vejgodstransportuddannelsen:
Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen
Grundforløb 2 er for dig, der afsluttede folkeskolen for mere end et år siden - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 varer 20 uger.
Er du over 25 år?
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne). Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.
Hovedforløb - skole og praktik
Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.
Har du indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, så kontakt skolen: 46 300 400
Efter endt vejgodstranportuddannelse kan du blive ansat som fx lastbilchauffør, renovationschauffør eller kran- og truckfører. Du har også mulighed for at starte egen vognmandsforretning.
Med en vejgodstranportuddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til logistikøkonom og inden for eksport og teknologi.
Downloads
Links
Om vejgodstransportuddannelsen (på UddannelsesGuiden)
Bekendtgørelse om vejgodstransportuddannelsen
Se den lokale undervisningsplan

