Grafisk tekniker
Som grafisk tekniker står du for produktionen af trykte og printede produkter med ansvar for både at producere og planlægge – lige fra klargøring af filer til det færdige produkt. På skolen lærer du om grafiske teknikker som fx digitaltryk, offset, storformat, serigrafi. Du lærer om anvendelse af materialer og grafisk udstyr samt om digitalt workflow, farveblanding, produktionsplanlægning og meget andet. Du får alsidig viden og kompetencer til professionelt og fleksibelt at arbejde med produktion og workflow inden for print, tryk og færdiggørelse. Og du lærer, hvordan du gennemfører og kontrollerer bestilte arbejdsopgaver i samarbejde med kunder og mediefolk.
Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger. Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.
Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.
På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.
Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport.
Startdatoer og adresser for grundforløb 1 finder du på fagretningerne.
Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen grafisk tekniker:
Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen
Grundforløb 2 er for dig, der afsluttede folkeskolen for mere end et år siden - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 varer 20 uger.
Er du over 25 år?
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne). Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.
Hovedforløb - skole og praktik
Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.
Hovedforløbet gennemføres i samarbejde med TECHCOLLEGE, da Roskilde Tekniske Skole ikke udbyder hovedforløbet på uddannelsen.
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.
Har du indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, så kontakt skolen: 46 300 400
Grafiske teknikere er typisk ansat på trykkerier, fx et offsettrykkeri, avistrykkeri, emballagetrykkeri eller bogtrykkeri, samt på aviser, blade og andre private eller offentlige virksomheder.
Med en uddannelse til grafisk tekniker kan du kan fx videreuddanne dig til multimediedesigner, designteknolog eller e-designer på et erhversakademi - eller tage en professionsbachelor indenfor medieproduktion og ledelse eller grafisk og visuel kommunikation.
Download
Links
Om uddannelsen til grafisk tekniker (på UddannelsesGuiden)
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
Grafiske-karriereveje.dk - om uddannelsen til grafisk tekniker: Har du trang til at skabe?
Se den lokale undervisningsplan


Vigerslev Allé 18 • 2500 Valby
Google Maps rejseplanen.dk
Hovedforløbet gennemføres i samarbejde med TECHCOLLEGE, da Roskilde Tekniske Skole ikke udbyder hovedforløbet på uddannelsen.