Mad, ernæring, gartner og oplevelser
Start i Fårevejle
Drømmer du om en fremtid fyldt med mad, sundhed og bæredygtighed? Udbydes i samarbejde med EUC Nordvestsjælland.
Lærer du bedst i en kombination af fag og praktiske opgaver? Og vil du gerne være gartner, bager, ernæringsassistent eller eventkoordinator? Så er fagretningen Mad, ernæring, gartner og oplevelser lige noget for dig.
Dette grundforløb udbydes i samarbejde med EUC Nordvestsjælland.
Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse
Grundforløb 1
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger. Men du har også mulighed for at søge ind på grundforløb 1 i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.
Afsluttede du folkeskolen sidste år, kan du starte direkte på en uddannelse på grundforløb 2.
Vælg en fagretning
På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Den giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Fagretningen skal gøre det lettere for dig at vælge en uddannelse, inden du skal videre på grundforløb 2, der også varer 20 uger. Du skal gå på grundforløb i 40 uger i alt, hvilket svarer til et skoleår.
Undervisningen
Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.
Grundforløbet er sammensat af uddannelser, der har faglige fællesskaber og samtidig appellerer bredt til unge, der interesserer sig for erhverv, hvor arbejdet omfatter fødevareproduktion og -service. Hvor oplevelser med dyrkningen af fødevarer, det gode måltid og den gode service spiller en væsentlig rolle. Og hvor der er forskellige praktikpladsmuligheder. Opgaverne foregår i projekter og i samarbejde med byens virksomheder eller institutioner.
Du får erfaring i at løse diverse opgaver inden for forskellige områder, med idé og konceptudvikling, sundhed, design og fremstilling – og du kommer til at bruge forskellige administrative og kommunikative løsninger, som understøtter samarbejdet i virksomheden.
Du kommer til at arbejde kreativt og innovativt med planlægning og tilrettelæggelse af måltider, events og eksempelvis en sundhedsmesse.
Undervisningen er projektorienteret med fire projekter inden for disse arbejdsområder: Produktion, hygiejne, produktion og samarbejde rettet mod en virksomhed eller en institution. Ud over det faglige indhold er evnen til at samarbejde inden for flere fag et afgørende omdrejningspunkt for alle projekter.
Projekt 1: Produktion - fødevarer (gartneri m.m.)
- Introduktion til forskellige afgrødemuligheder som grøntsager og frugt
- Dyrkningsmetoder
- Besøg på relevante produktionsvirksomheder
- Arbejdsmiljø og ergonomi
Projekt 2: Hygiejnen
- Personlig hygiejne
- Hygiejne ved håndtering af fødevarer
- Samarbejde og generel sikring at overholdelse af regler
Projekt 3: Produktion og ernæring
- Fremstilling af mad
- Kendskab til kvalitet og bæredygtighed
- Arbejdsgangen i køkken
- Kostsammensætning & kostråd
- Sundhed & livsstile
Projekt 4: Oplevelser med fødevarer
- Produktion til og planlægning af diverse arrangementer
- Gennemføre arrangement som event
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk senest 1. marts - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Du skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.
Download
Links
Se den lokale undervisningsplan



Rådhusvej 75A • 4540 Fårevejle
Google Maps rejseplanen.dk