Gartner med eux
Bliv eux-væksthusgartner | bliv eux-planteskolegartner | bliv eux-havecentergartner | vælg gartner med eux
Vi tilbyder ikke eux-gartner i øjeblikket - kontakt skolen for mere information.
Med eux bliver du både student og faglært - og holder dine muligheder åbne, hvis du vil læse videre.
Som gartner arbejder du med dyrkning, salg og pleje af planter i væksthus og på friland. Det kan være potteplanter, grøntsager, frugt og bær, roser, stauder, buske og træer. Du følger dine planter fra formering til salg. Og du lærer om vand, gødning, beskæring, sygdomsforebyggelse og meget mere.
Tag uddannelsen som eud: gartner
Start på grundforløb 1
- direkte fra 9./10. klasseOptag ikke planlagt
se grundforløb 1 for adresser
Eux = student og faglært
Tager du din erhvervsuddannelse med eux, får du både studenterhue og svendebrev, når du er færdig. Gymnasiefagene på eux giver dig flere og bedre muligheder for at læse videre på en videregående uddannelse. Du kan også vælge at få job eller starte som selvstændig.
Se hvad du kan bruge din eux-uddannelse til:
Fremtidsmuligheder
Gymnasiefag
Gymnasiefag på gartner med eux:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik B
- Biologi B
- Kemi B
- Fysik C
- Samfundsfag C
- Erhvervsøkonomi C
- 1 fag på C-niveau (3 uger)
- 1 fag løftes (5 uger), fx Matematik A
På gartneruddannelsen med eux kan du specialisere dig som væksthusgartner, planteskolegartner eller havecentergartner.
Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger. Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.
Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.
På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.
Du kommer i klasse med andre eux-elever, der har valgt samme fagretning. Alle eux-fagretningerne er samlet på Pulsen 8, hvor der er et fælles studiemiljø.
På grundforløb 1 har du de tre eux-grundfag: dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.
Hovedområde: Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Startdatoer og adresser for grundforløb 1 finder du på fagretningerne.
Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen gartner med eux:
Grundforløb 2 er for dig, der afsluttede folkeskolen for mere end et år siden - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 varer 20 uger. Hvis du ikke allerede har bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau, skal du tage fagene, inden du starter. Du kan evt. få merit for fagene, hvis du fx har et afbrudt gymnasieforløb. På grundforløb 2 får du yderligere tre grundfag på C-niveau. Fagene afhænger af den valgte uddannelse.
Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen
Hovedforløb - skole og praktik
Den praktiske del af undervisningen foregår på Roskilde Tekniske Skoles forskellige afdelinger med tilknyttede værksteder. Gymnasiefagene foregår på HTX Roskilde - se gymnasiefag og niveauer
Hovedforløbet afsluttes med en større skriftlig opgave og dit eux-eksamensprojekt.
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
- Du skal have min. 2,0 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Hvis du starter direkte på grundforløb 2, skal du desuden have bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.
Har du indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, så kontakt skolen: 46 300 400
Som gartner kan du arbejde i væksthusgartneri, planteskole, havecenter, frilandsgartneri eller frugtplantage med dyrkning, kundevejledning og/eller salg.
Med en gartneruddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til jordbrugsteknolog, have- og parkingeniør eller skov- og landskabsingeniør.
Læs videre med eux
Når du tager din uddannelse med eux - erhvervsfaglig studentereksamen, får du mange muligheder for at videreuddanne dig. På adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser netop din eux-uddannelse og fagkombination giver adgang til.Husk at vælge dine fag/niveauer i højre kolonne på adgangskortet:
Se dine muligheder på adgangskortet
Download
Links
Om uddannelsen gartner (på UddannelsesGuiden)
Om eux-uddannelser (på UddannelsesGuiden)
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gartner
Om gartneruddannelsen: www.jordbrugetsuddannelser.dk
Se den lokale undervisningsplan


