Elever bygger lounge

Eleverne på eux på Roskilde Tekniske Skoles afdeling på Pulsen 2 har netop lagt sidste hånd på deres egen lounge, som de har tegnet, modelleret og bygget på i fem måneder. Eleverne startede på eux-uddannelsen i sommers, og det er en uddannelse, hvor eleverne både får en erhvervsuddannelse og fag på gymnasielt niveau, så de kan læse videre.

I gang med det samme

Fire dage efter studiestart fik eleverne på grundforløb 1 opgaven ”I skal bygge en lounge. Lav først nogle tegninger”. Eleverne blev opdelt i grupper af fem, og skulle lære at bruge et tegneprogram på computeren, og så bygge en miniature-model. Derefter stemte hver elev i eux-klasserne om hvilken model, de rent faktisk skulle bygge. Ét hold vandt stort i afstemningen, og deres model blev så bygget og står færdig nu.

FILM: Se et interview fra dagen, hvor eux-eleverne åbnede deres lounge

Inddragelse giver ejerskab

Klasserne har samarbejdet godt på kryds og tværs af uddannelserne, fx gartnere, tømrere og smede. Stemningen er høj blandt de cirka 60 elever. Eleverne udviser et enormt ejerskab overfor sådan et byggeprojekt, når de bliver inddraget, forklarer underviserne, lige inden de klipper snoren over til det nye byggeri. Ibo Osman var med i den gruppe, som har lavet tegningen og modellen, der er blevet bygget efter.

Det har været en lang proces, og vi er trætte nu. Men det er fedt, at loungen står der nu til os, og det er sjovt at have været med til at bygge", fortæller Ibo, som har svært ved at skjule, at han er stolt over det færdige byggeri.

Indvielsen bliver fejret med varm kaffe og masser af kage. Til foråret skal eleverne bygge mere til området, og det glæder de sig til.

Se billederne

Udskriv