Frederikke Nielsen og Noor Alwan fra Roskilde Tekniske Gymnasium (htx) afsluttede deres studentereksamen med et rent 12-tal.

To kommende læger fra Roskilde Tekniske Gymnasium

En kommende plastikkirurg og en hospitalslæge blev som de første studenter fra Roskilde Tekniske Gymnasium (htx).

Frederikke Nielsen, fra Greve, og Noor Alwan, fra Roskilde, begge 19 år, afsluttede deres studentereksamen med en teknikeksamen, hvor begge kom ud med et rent 12-tal.

VIDEO: De første htx-studenter fra Roskilde Tekniske Gymnasium (htx): Frederikke Nielsen, fra Greve, og Noor Alwan, fra Roskilde, begge 19 år.

Syntese af antabus

Noor og Frederikke var sammen til 50 minutters eksamen. Deres teknikeksamen, som er en af de største i det tekniske gymnasium, former sig som fernisering, hvor eleverne har forsøgsopstillinger, plakater og power points. De fortæller om deres arbejde, og eksaminator og censor er i dialog med eleverne om deres resultater.

Pigerne præsenterede syntese af antabus - også kaldet disulfiram. De har syntetiteseret forskellige kemikalier, bl.a. carbondisulfid, og dernæst optimeret processen med henblik på at danne så meget og så rent antabus som muligt. Antabus er et lægemiddel, der ophober giftstof i kroppen, og som fremmer tømmermændslignende symptomer.

Med over 12 direkte videre på medicin

De to nye studenter har begge et snit over 12!, har begge søgt og vil blive optaget på medicinstudiet på Københavns Universitet. Frederikke går efter en karriere som plastikkirurg, og Noor forventer at uddanne sig til hospitalslæge, uden at vide hvilket speciale endnu.

Toptrænede studenter

Det er ikke kun akademisk, de to studenter udmærker sig. Noor træner thaiboxing på intensivt niveau, 10-15 timer ugentligt, og Frederikke har danset hele sit liv og deltaget i VM i dans.

Vil du vide mere?

 Tag en htx - læs mere om uddannelserne på Roskilde Tekniske Gymnasium

Se billederne

Udskriv