Artist Village på #RF18 bliver flot

På Roskilde Festival 2018 er elever fra Roskilde Tekniske Skole med i en række projekter, bl.a. kan nævnes blomsterudsmykning af området, hvor kunstnerne opholder sig før og efter de er på scenen, plantevægge med siddepladser og en nyudviklet skraldeposeholder, der kan monteres på forskellige typer af borde.
Du kan følge arbejdet i en række nyhedsartikler under festivalen på www.rts.dk/roskildefestival samt på Facebook:

Artist Village på #RF18 bliver flot

Lige nu er gartnerelever i gang med at pynte Artist Village på årets festival, og det gør de godt, synes Jacob Thorsen, som er blomsteransvarlig for Artist Village på Roskilde Festival.

"Eleverne er virkelig dygtige, og de er gode til at tage ansvar og får arbejdet gjort så flot og kreativt. Det er et vigtigt stykke arbejde, de laver. Det ville være ikke være det samme foruden her på Artist Village".

Arbejdet med oppyntningen er en lang proces, som faktisk allerede startede i efteråret 2017, hvor de første planter blev bestilt hjem.

"Samarbejdet med Roskilde Tekniske Skole bliver bare bedre og bedre, og det kan man faktisk se på produkterne, som rykker ind på Artist Village. Planterne er høje og flotte, og det skyldes en bedre planlægning mellem Roskilde Festival og skolen", siger Jacob.

Både elever og undervisere er løsningsorienteret, og det sætter man pris på fra festivalens side.

"Det var for eksempel svært at finde nogle specifikke planter, som kunstnerne ville have. Men så træder gartnerne og skolen i karakter, og finder flotte, grønne bananpalmer frem, og det løser problemet for mig", fortæller Jacob.

Se billederne


Følg arbejdet på Facebook


Nyheder om Roskilde Festival 2018

 

Udskriv