Emma: - Årets Læreplads må være Konmas ApS

Emma Sildorff Loop fra Smørum uddanner sig til industritekniker på Roskilde Tekniske Skole. Hun er så glad for at være i praktik hos Konmas ApS at hun foreslog virksomheden til at være årets bedste læreplads på skolen.

- Der bliver taget hånd om lærlingene, og jeg er altid glad for at komme på arbejde, fordi jeg er en del af et fantastisk team, skriver Emma om Konmas ApS.

De flotte ord fik Roskilde Tekniske Skole til at udnævne virksomheden til prisen Årets Læreplads 2018 på Roskilde Tekniske Skole. Virksomheden fik overrakt et diplom og stor ros af uddannelseschef Kirsten Bach, da skolen forleden holdt uddannelsesmessen Fremtid med muligheder. Til fejringen blev der budt på kransekage og et glas champagne. Lisbeth Lønberg takkede på vegne af Konmas ApS, der har hjemme i Valby, for prisen og for den flotte indstilling.

Få mere at vide

 Industritekniker

Se billederne

 

Udskriv