Genbrug er god brug

Roskilde Tekniske Skole er ved at udbygge med nye værksteder til eux- og htx-elever på Musicon. Det foregår på skolens afdeling på adressen Pulsen 8.

Viuff Anlæg A/S udfører byggeriet, som er etape 2 af det byggeprojekt, der blev igangsat med en arkitektkonkurrence i 2009. Etape 2 omfatter udbygning med 1.620 m2 nybyggeri og ombygning af 703 m2.

Gammelt beton i undergrunden

Når der graves i området, dukker der gammelt betonaffald frem. Der har nemlig ligget en betonvarefabrik på området.

I videoen kan du se, hvordan gammelt beton får nyt liv. MIS Recycling A/S knuser og omdanner betonen til grus og småsten. Det skal bruges som underlægning til den vej, der fører ned til det nye byggeri. Knap 600 tons betonaffald bliver genanvendt i forbindelse med det nye byggeri.

Bæredygtigt byggeri

Det nye byggeri er energioptimeret, og på toppen anlægges grønne tage, der tilbageholder regnvand. Alt sammen med det formål at være en mere bæredygtig skole.

Gammelt beton får nyt liv, når MIS Recycling A/S knuser og omdanner betonen til grus og småsten, som skal bruges som underlægning til den nye vej.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Læs mere

 Roskilde Tekniske Skole udvider ved Musicon (14. august 2019)

Se billederne

 

Udskriv