Flere fede idéer til Hal 12

Roskilde Tekniske Skole fortsætter det gode samarbejde med skatepark Hal 12 på Musicon, nu med et projekt om bedre belysning i hallen.

Roskilde Tekniske Skole fortsætter det gode samarbejde med skatepark Hal 12 på Musicon. En gruppe elektrikerelever har netop afsluttet et projekt om bedre belysning i hallen. Nu er en ny gruppe elever rykket ind for at komme med idéer til et mere bæredygtigt energiforbrug i form af solceller, varmepumpe m.m.

- Det er ikke et spørgsmål om, hvis vi skal være bæredygtige, det er bare et spørgsmål om hvornår, siger Sune Kristensen, daglig leder i Hal 12.

Et hold elektrikerelever er i gang igen i Hal 12 på Musicon Bydelen. Denne gang handler det om at komme med gode idéer til vedvarende energi. Hør Kasper fortælle, hvad der kunne være en rigtig god idé at gøre i hallen. Det gode samarbejde fortsætter med Hal 12, og eleverne er vilde med at komme ud og prøve idéerne af i praksis.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Sune er glad for den inspiration som skolens elever leverer. Samtidig er eleverne glade for at få en rigtig og stor case at kaste sig over:

- Du kommer ud, du prøver det, og du husker det bedre, fordi du har lavet det i praksis, fortæller Mark, elektrikerelev.

Samarbejdet med Hal 12 fortsætter ind i det nye år. Til glæde for alle parter og på vej mod et grønnere og bedre strømforbrug i den populære forening, som har cirka 1000 medlemmer. 

Få mere at vide

 Lokalt samarbejde styrker undervisningen (4. november 2019)

 Elektriker

Se billederne

 

Udskriv