DM i Skills 2020: Super start på DM i Skills

Super start på DM i Skills

Der var sommerfugle i maven på Roskilde Tekniske Skoles konkurrencedeltagere, inden åbningsceremonien til årets DM i Skills. Efter Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde sat mesterskabet i gang fra scenen i Bella Center Copenhagen, kunne eleverne så komme i gang.

Skolens konkurrencedeltagere har virkelig gjort sig umage i dag og givet den hele armen. Hvis de er trætte i aften, så er der ikke noget at sige til det. De har også været i højt humør og samtidig 100 % fokuseret og koncentreret.

Igen i år er Roskilde Tekniske Skole med rigtig mange steder til DM Skills. Ud over konkurrencen har vi som skole gjort det flot ved oplevelsesstande og demonstrationsfag, og der er blevet snakket uddannelse, studiemiljø og karrieremuligheder med mange nysgerrige og interesserede besøgende.

VIDEO: Se hvordan første dag til DM i Skills er gået for vores konkurrencedeltagere.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Læs mere om skolens deltagere og engagement i DM i Skills 2020 på www.rts.dk/skills. Vi glæder os allerede til i morgen.

Se billederne 


Se vores tema om Skills - DM, EM og VM

Kom og besøg DM i Skills!

DM i Skills 2020 afholdes i Bella Center Copenhagen den 16.-18. januar, og der er gratis adgang for alle. Skills Denmark forventer mere end 65.000 gæster.

Hvad er DM i Skills?

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige "Prøv og mærk stande". Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

 Se mere på skillsdenmark.dk
 Se mere på skills2020.dk

VIDEO: Se film fra DM i Skills 2019 i Næstved (Video: SkillsDenmark)

 

Udskriv