Corona-/COVID-19-info til virksomheder
I sidste uge blev erhvervsskolerne omfattet af aftalen om genåbningens fase 2. Aftalen omfatter således genåbning for flere elever på erhvervsuddannelserne, herunder grundforløb 1 og 2, samt elever i skolepraktik og 10. klasserne på erhvervsskolerne, EUD10.
Vi har siden 10. marts på alle måder arbejdet med at imødekomme den nye undervisningssituation, som er opstået på grund af COVID-19, hvor skolen blev lukket ned med kort varsel og hvor genoplukningens faser har krævet andre måder at håndtere alle hverdagens uddannelsesaktiviteter og problemstillinger på.
Hermed får du lidt information om, hvordan vi har grebet de forskellige undervisningsaktiviteter an under genåbningen i faser.
Genåbning af skolen
Skolen er nu omfattet af fase 1 og 2 for genåbning af samfundet. Det betyder, at skolen siden den 15/4 (fase 1) har måtte indkalde elever, der er på det sidste år (12 mdr.) af deres uddannelse til undervisning på skolen.
Fra den 18/5 er skolens resterende elever på erhvervsuddannelser omfattet af fase to og må derfor ligeledes møde ind på skolen til undervisning. Dette har stor betydning for den praktiske del af elevernes undervisning.
Skolen følger de informationer og retningslinjer fra hhv. Undervisningsministeriet og øvrige myndigheder, som vi løbende får, og som løbende opdateres med ændringer.
Undervisningen
I fase to har skolen fået mulighed for, at eleverne igen kan undervises på skolen. Omfanget og måden, hvorpå undervisningen vil ske, vil være forskellig og tilpasset uddannelse og skoleperiode. Vi bestræber os på at gennemføre så meget fysisk undervisning, som overhovedet muligt. Eleverne har brug for praktisk undervisning efter en længere periode med fjernundervisning. Lærerne har i nedlukningsperioden med fjernundervisning udvist et stort engagement og faglig kreativitet for at give eleverne den bedst mulige undervisning under de givne rammer. Nu glæder lærerne sig til at få eleverne tilbage på skolen igen og foretage undervisningen fysisk på skolen.
Ifølge Undervisningsministeriet er undervisningen i fase to fortsat nødundervisning, og skolen skal tage sundhedsmæssige hensyn i organiseringen af undervisning for at undgå smittespredning. Skolen vil derfor gøre brug af eksempelvis forskudte mødetidspunkter og pauser.
Der gives mulighed for, at undervisningen kan finde sted uden for skolen og der skal fortsat gøres brug af fjernundervisning. Elever på erhvervsuddannelserne, der undervises i teoretiske moduler, som ikke kræver fysisk fremmøde, skal fortsat undervises via fjernundervisning.
Der kan af hensyn til de sundhedsfaglige anbefalinger forekomme visse ændringer af timetal og fysisk tilstedeværelse.
Alle løsninger tilrettelægges på baggrund af uddannelsernes forskellige vilkår og de retningslinjer som skolen har fra Undervisningsministeriet på nuværende tidspunkt. Skolen vil bestræbe sig på, at undervisningen i videst muligt omfang lever op til de vanlige faglige krav.
Prøver
Skolen gennemført fortsat prøver efter følgende retningslinjer:
Svendeprøver
Skolerne er blevet opfordret til at udfolde enhver mulig bestræbelse på at gennemføre svendeprøverne, bl.a. ved hjælp af ekstraordinære og usædvanlige løsninger. Forudsætningen er naturligvis, at alle sundhedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger overholdes. Det gælder både for at beskytte elever, lærere, skuemestre og censorer.
Alternativet er, at svendeprøven gennemføres på et senere tidspunkt, hvilket betyder, at der kan være behov for at forlænge uddannelsesaftalen. Vil virksomheden ikke forlænge aftalen, kan eleven optages i skolepraktik frem til afslutningen af uddannelsen og således gennemføre svendeprøven som skolepraktikelev (Se §9 og §5 i Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for erhvervsuddannelserne som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19).
Grundforløbsprøver
Skolerne er blevet opfordret til at udfolde enhver mulig bestræbelse på at gennemføre grundforløbsprøverne, herunder brug af ekstraordinære og usædvanlige løsninger. Generelt gælder:
- Sundhedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger iværksættes, så ingen udsættes for smittefare. Det gælder både elever, lærere og censorer
- Praktiske elementer i grundforløbsprøven, kan erstattes af mundtlige eller skriftlige elementer
- Gruppeprøver kan ændres til individuelle prøver
Således får skolen afviklet prøverne.
Dialog med din elev
Mere detaljerede informationer om virksomhedens elevs skoleperiode, herunder hvordan den forventes afviklet, vil tilgå elev og virksomhed i e-Boks fra den relevante uddannelsesafdeling.
Det er forsat vigtigt, at du holder kontakten til din elev og holder dig orienteret om, hvorledes uddannelsesforløbet planlægges.
Eleven vil kunne hjælpe dig med den mere specifikke information om, hvordan undervisningen foregår samt, hvorledes det er muligt for skolen at afvikle undervisningen på netop hans/hendes uddannelse under hensyntagen til myndighedernes retningslinjer.
Hermed opfordrer vi til, at vi sammen støtter op om eleven i én tid, hvor information fra Undervisningsministeriet og myndighedernes retningslinjer løbende og med kort tidsfrist når ud til skolerne.
Praktikpladssituationen
Der skrives en del om den svære praktikpladssituation for tiden i medierne.
På vores skole er vi meget opmærksom på fortsat at være opsøgende i forhold til nye praktikpladser og på at tage imod de elever, der mister deres praktikplads pga. corana-krisen.
Vi vil derfor gerne appellere til, at alle der har mulighed for det, fortsat tager en elev i praktik og måske endda én ekstra elev samt er åbne for virksomhedsforlagt praktik. Vores skole vil gerne give elever praktik og stuktur på en hverdag i en tid, hvor mange unge har ekstra brug for en struktureret hverdag, hvor de dygtiggør sig i deres fag.
AMU og efteruddannelse
Skolen har måtte aflyse en del af de planlagte kurser siden nedlukningen den 12/3.
Herefter blev AMU omfattet af genåbningens fase et (15/4) og fik mulighed for at tilbyde uddannelsesaktiviteter inden for en del certifikat-kurser samt kurser inden for lager, terminal og logistik; transport af levende dyr samt vejen som arbejdsplads.
Genåbningens fase to (18/5) omfatter yderligere certifikat-kurser.
Genåbningens fase tre (8/6) omfatter åbning af det fulde udbud af kurser. Det betyder, at vi igen har mulighed for at udbyde AMU-kurser på skolen. Således kan virksomheder og deltagere igen tilmelde sig kurser.
Se www.rts.dk/kurser eller kontakt skolen, hvis der er et behov for kurser.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen gennem de kontakter, du normalt bruger.
Ellers er skolens reception er åben for telefonisk henvendelse hver dag:
På www.rts.dk/nyheder kan du følge skolens nyheder og blandt andet se eksempler på, hvordan vi har tacklet undervisningsopgaven her under skolelukningen.
Se også
Corona-/COVID-19-info til virksomheder (3. april 2020)