Får klar til Tour de France-etape

Roskilde Tekniske Skoles landbrugsskole i Roskilde, Landbrugsskolen Sjælland, ligger i første parket, når 2. etape af Tour de France skal køres den 2. juli. 

Rytterne i Tour de France-feltet kører fra Roskilde og ad Ledreborg Allé mod Lejre. Når cykelstjernerne og det 10 kilometer lange følge af vogne, motorcykler og meget andet kommer forbi landbrugsskolen, kan de blandt andet opleve får klædt i gule, grønne og prikkede trøjer.

- Som fårehyrde skal man kunne samle og styre sine får. Så det lærer vi eleverne. Formålet er blandt andet at kunne tjekke dyrene for sygdom. Det laver vi et lille event ud af i anledning af, at Tour de France kører lige forbi vores marker og bygning, og giver dem et dækken på. Det er en god og sjov samarbejdsøvelse, fortæller Jesper Skovgaard Schiønning, som er driftsleder for denne del af Landbrugsskolen Sjælland.

På skolen har vi ikke hyrdehund, der kan hjælpe med opgaven. Derfor er det lidt af en øvelse at få samlet fårene til tjek.

- Vi skal agere fx hund eller bjørn, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi kommunikerer og samarbejder i flok, fortæller Jesper. Se videoen og fotos, hvor elever fra uddannelserne driver dyrene sammen og håndterer dem.

VIDEO: Får klar til Tour de France
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Se billederne

 

Udskriv