Trapper på smedeuddannelsen - et skridt ad gangen

Trapper på smedeuddannelsen - et skridt ad gangen

På smedeuddannelsen har lærlinge bygget trapper, primært i genbrugsmaterialer. - Et fedt projekt, kalder en af lærlingene det.

Der bliver løftet i flok, når de syv nysmedede trapper skal udenfor og stå til ære for fotografen. Trapperne er vildt flotte og tager sig godt ud i forårssolens skarpe lys. 2 minutter senere er det hele overstået, fordi fotos af trapper og holdet er i hus. En stor indsats af smedelærlingene, men da de er stolte over deres produktioner og glade for samarbejdet om trapperne, går det nemt det hele.

- Det har været en udfordrende opgave. Vi har skullet overholde reglerne for trappebygning, selv finde ud af, hvordan det skulle se ud, og tegne det i programmet Inventor inden produktion, siger lærlingen Ole Petersen, som har læreplads hos Novonesis.

Opgaven er svær for lærlingene, som er på hovedforløb 2, men de synes samtidig, det er rigtig skægt at samarbejde om den.

Genbrugsmaterialer i brug

Trapperne er bygget i halv størrelse af normale trapper. Pladedelene er nye, men ellers er trapperne primært bygget af genbrugsmaterialer.

- Vi har ofte overskudsmaterialer og afskårne dele, som kan bruges igen, så det gør vi selvfølgelig i det omfang, det giver mening i undervisningen. Det er godt for miljøet, og det er godt for budgettet, siger Carsten Fischer, der er underviser på uddannelsen.

Få mere at vide

Bliv smed

Se billederne

 

 

Udskriv