Fedt at være en del af Skills-landsholdet

Fedt at være en del af Skills-landsholdet

Louise Pedersen træner til EuroSkills 2025: "Jeg glæder mig til at komme i gang".

Som vinder af DM i Skills 2024 for blomsterdekoratører sikrede Louise Pedersen sig en plads ved EuroSkills Herning 2025 – europamesterskaberne for erhvervsuddannelseselever og unge håndværkere.

Hun har lagt utallige timer i forberedelserne til konkurrencen, hvor træning, teknik og kreativitet går hånd i hånd. I videoen fortæller hun om sine oplevelser og det hårde arbejde, der ligger bag – blandt andet sammen med Skills-landsholdet. Hun fortæller:

- Landsholdet er for alle os, der skal til EuroSkills. Vi har fem samlinger inden konkurrencen. Til samlingerne træner vi den mentale styrke, fx hvad man kan gøre for at være helt skarp til konkurrence.

Se mere i videoen:

Louise træner til EuroSkills 2025 og glæder sig til at komme i gang.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Sammen om uddannelse

Roskilde Tekniske Skole og Roskilde Handelsskole udbyder uddannelsen til blomsterdekoratør i fællesskab. Louise har været i lære og er i dag ansat hos Bering House of Flowers.

EuroSkills 2025 afholdes for første gang i Danmark. Fra den 9. til 13. september kan publikum opleve unge håndværkere fra hele Europa dyste i MCH Messecenter Herning.

Louise har allerede vist, at hun kan præstere på højeste niveau. Hun vandt DM i Skills 2024, hvor hun imponerede dommerne med sin faglige kunnen og kreative blomsterkunst. Sejren gav hende således ikke blot en guldmedalje, men også muligheden for at repræsentere Danmark ved europamesterskaberne.

Du kan se et interview med Louise kort efter hun vandt DM i Skills 2024, som blev holdt på dyrskuepladsen i Roskilde:

Interview med Louise kort tid efter at hun vandt DM i Skills 2024 i Roskilde.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Se billederne

 

 

Udskriv