En helvedes fed bænk til Copenhell

En helvedes fed bænk til Copenhell

Snedkerelever har designet, bygget og udsmykket bænk til Copenhell.

Et hold snedkerelever har været i en kreativ proces med at bygge og udsmykke en bænk til Copenhell. Bænken er stor og prangende samt dekoreret med tegninger og symboler, som passer ind i rockfestivalen på Refshaleøen.

- Det har været lærerigt og også sjovt at eksperimentere med former og lave noget, som er meget atypisk, fortæller snedkerelev Sebastian Kjærgaard Brix Larsen. Se interviewet med ham fra værkstedet på skolen, da bænken blev færdig:

Snedkerelev Sebastian fortæller om arbejdet med bænken.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Samarbejder giver ekstra muligheder

- Som skole er vi meget glade for samarbejder med kulturinstitutioner som Copenhell, der kan give eleverne spændende udfordringer, der peger direkte ind i undervisningen. Bænken har udfordret eleverne på de tekniske detaljer, men de har også lagt ekstra energi i udsmykningen og skabt et resultat, der matcher festivalens dna. Engagementet er tydeligt i resultatet, og det er netop den begejstring, der giver os lyst til disse undervisningsprojekter og samarbejder, siger Julie Secher, uddannelsesdirektør på Roskilde Tekniske Skole.

Bænk taget godt imod af festival

Morten Ricevuto Hansen, Atmosfærechef på Copenhell, var ovenud begejstret for bænken, da den blev leveret: - Den er vi meget glade for, og den passer perfekt til vores landskab på Copenhell. Se interview med Morten her:

Atmosfærechef på Copenhell er begejstret for bænken.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Begejstrede festivalgæster

De to festivalgæster Nicolai og Lars er vilde med bænken. Lars siger, at bænken er ”megafed” og ”et godt stykke håndværk” – se med:

Festivalgæsterne Nicolai og Lars er vilde med bænken.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Mellem festival og skole er der GNIST

Undervisningsprojektet er faciliteret af Cecilie Marie Høg fra projekt GNIST, som skaber samarbejder og forbindelser mellem erhvervsuddannelser og kulturorganisationer.

- Det er sjovt at se, hvordan en lille idé kan blive til så fedt et værk, siger Cecilie – se interview med hende her fra værkstedet på skolen.

Se interview med Cecilie fra projekt GNIST.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Fotoet er fra værkstedet kort efter, at bænken blev færdig.

Tak for et godt samarbejde om et fedt projekt 🙂

Se billederne

  

Udskriv