Craft Nation Cup 2026 på Roskilde Tekniske Skole

Craft Nation Cup 2026 på Roskilde Tekniske Skole

Roskilde Tekniske Skole lagde i år rammer til Craft Nation Cup 2026, hvor dygtige blikkenslagerlærlinge fra fem skoler dystede i faglighed, samarbejde og håndværksmæssige kompetencer.

Det har været nogle skønne dage med masser af læring og sammenhold om blikkenslagerfaget. Konkurrencen bød på et højt fagligt niveau, stor dedikation og imponerende præstationer fra alle deltagende hold.

I løbet af de fire dage arbejdede deltagerne målrettet med de stillede opgaver og viste både kreativitet, kvalitet og evnen til at samarbejde under tidspres. Samtidig var der sociale arrangementer – fx blev der fløjet med droner med briller (FPV) på den første dag.

Craft Nation Cup er både en individuel og en holdkonkurrence – opgaven der løses over dagene er to-delt. Efter en spændende finaledag kunne dommerne kåre vinderholdet. Det blev Brian Krog Rusberg, Mathias Beer, William Rodam Mortensen og Rasmus Kildegaard fra Syddansk Erhvervsskole. Holdet scorede suverænt flest point og Rasmus vandt også den individuelle konkurrence.

Mere end en konkurrence

Underviser for vinderholdet er Søren Peter Larsen, som er underviser på Syddansk Erhvervsskole. Han fortæller i videoen, hvad Craft Nation Cup betyder for ham: 

Søren Peter Larsen underviser for vinderholdet, som er fra Syddansk Erhvervsskole.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

 

Store forventninger

Allerede inden konkurrencen gik i gang, var forventningerne store.

- Det er stort at blive udtaget, fortæller lærlingen Gustav fra TEC:

Gustav er lærling fra TEC og fortæller her om forventningerne til konkurrencen.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

 

Craft Nation Cup er med til at sætte fokus på erhvervsuddannelserne og viser faget frem fra dets bedste sider. Det spænder fra det meget fagligt korrekte til flere vildt flotte og kreative løsninger og detaljer. Og lærlingene, som er med, er meget glade for initiativet. Se med:

Hvad siger lærlingene om Craft Nation Cup.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

 

Flot indsats og opbakning

- Det har været en rigtig god oplevelse at være vært for Craft Nation Cup. Vi har oplevet en stribe dedikerede lærlinge, som holder utrolig meget af faget. Det har været en fornøjelse at opleve engagementet både fra lærlingene og mine kolleger fra de andre skoler, siger Jan Errebo Pedersen fra Roskilde Tekniske Skole. Jan har været tovholder på arrangementet.

Tak for en fantastisk Craft Nation Cup til Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, TEC - Technical Education Copenhagen, Techcollege, Syddansk Erhvervsskole og Craft Nation.

Tak til samarbejdspartnerne VMZINC, CUPA DANMARK A/S, Brødrene Dahl, Muncholm A/S og JUAL.

Vi glæder os allerede til næste omgang Craft Nation Cup.

Se billederne

  

Udskriv