Med mange uddannelsesretninger, har vi stor mangfoldighed i fag, kulturer og fagidentiteter. De sameksisterer i hverdagen, hvor respekt for den enkeltes fagidentitet indgår i den fælles kultur, som findes på tværs af skolen.
Vi byder dig velkommen i en åben og mangfoldig kultur af kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi er fælles om vores gennemgående faglige stolthed og et stærkt engagement. På hver vores måde arbejder vi for at levere undervisning af høj kvalitet og skabe de bedste rammer for vores elevers udvikling.
Mødes på tværs
Jeg har et tæt samarbejde med vejledere i andre afdelinger. Vi mødes og taler på tværs. Hvad udvikler sig, hvordan vejleder vi, og hvilke nye tiltag er der.
Mette Morville, gymnasielærer og studievejlederPå Roskilde Tekniske Skole er den enkelte kollega en aktiv medspiller i hverdagen. Der er plads til at dyrke sin fagidentitet og dele glæden ved eget fag.
Når det kommer til de forskellige fagidentiteter, ved vi, at one-size-doesn’t-fit-all. Vi er bevidste om kvaliteten ved deres forskelligheder – og ved synergien af dem, når de sameksisterer i hverdagen.
Flere kulturer
Flere kolleger er gået fra at udøve deres fag til at undervise. Derfor giver vi dig en frihed i, hvordan du vil tilgå dit arbejde og forstå den kultur, du færdes i. Med skema- og tidsplanlægning, sparring, forberedelse og hjælpsomhed skaber vi forudsætningen for at mestre sin hverdag. Det tror vi på giver plads til livet uden for arbejde.
Jeg koordinerer selv min arbejdstid og kan lide at være effektiv. Det er rart, at jeg selv kan bestemme, hvordan jeg tilrettelægger mit arbejde og kan skabe frirum i min hverdag. Jeg kan nå alt det, jeg gerne vil.
Mette Morville, gymnasielærer og studievejleder