Som kolleger finder vi stor glæde i at kunne dele vores fag med andre og uddanne de næste generationer inden for vores fag. Det at have med unge mennesker at gøre, og det at lære fra sig, kan være en tilvænningssag. Og heldigvis kan vi mærke, at vi er et sted, hvor de unge har valgt os til.
Vi rummer en lang række uddannelser, specialer, studieretninger og kurser inden for medier, bygge og anlæg, håndværk og teknik, det grønne område og gymnasieområdet. Vi udvikler løbende vores uddannelser og kurser og tilpasser udviklingen i teknologi, samfund og erhverv.
Mød underviserne
Roskilde Tekniske Skole ligger på flere adresser. På Pulsen i Roskilde finder du uddannelser inden for htx, eux, håndværk og teknik, medieuddannelser samt skolens administration. Skolen har flere andre adresser i Roskilde, hvor der gennemføres undervisning og kursusaktiviteter. I Høng og Roskilde ligger der afdelinger af Landbrugsskolen Sjælland. I København ligger Fodterapeutskolen. Der udover har vi mindre skoleafdelinger i Greve, Valby og Ringsted.
Vores undervisere kommer med et væld af baggrunde. De fleste har arbejdet i en anden branche og foretager karriereskiftet til underviser. Andre er uddannede lærere eller har en anden videregående uddannelse.
I hverdagen finder vores undervisere stor glæde ved at dele deres viden og faglighed. Det er livsbekræftende og meningsfuldt at se eleverne vokse og udvikle sig fagligt og personligt.
Meningsfyldt
For at vores elever kan trives, er det essentielt, at vores ansatte også gør. Derfor ser vi ind i faglige fællesskaber, kompetenceudvikling og tid til fordybelse inden for eget fag – uden at miste følingen med det tværfaglige. I det tværfaglige finder vi et fælles mål. Og en fælles opgave får kulturen til at leve. Vi skal kunne favne bredt, og samtidig ved vi, at vi sammen bliver bedre.
Udvikling
På RTS har jeg fået en hel 3-årig diplomuddannelse i vejledning. Det var en gave. Ligesom jeg med vejledergruppen har været på Erasmus+ jobshadowing-tur i Europa.
Mette Morville, gymnasielærer og studievejlederVi ved, at det at undervise og drage omsorg for vores elever kræver energi. Derfor giver vi plads til fordybelse og friheden til at påvirke eget arbejde og planlægning.
Når jeg er hjemme, er det vigtigt, at jeg kan restituere, så jeg kan komme på arbejde og være en god lærer. Og når jeg er på arbejde, er det vigtigt, at jeg kan restituere, så jeg kan komme hjem og være en god familiefar. Det ved min chef. Man skal kunne trække vejret begge steder.
Lauge Sams Granerud, faglærer i matematik