Elektronisk pladesaks til blikkenslagere

Elektronisk pladesaks til blikkenslagere

Bedre præcision, ergonomi og materialeudnyttelse er blandt fordelene ved nyt værktøj på vvs-energiuddannelsen.

I efteråret 2023 flyttede en cnc-bukkemaskine, som er god til fx at lave tagrender, ind på blikkenslagerspecialet på vvs-energiuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole. Nu er en ny, moderne elektronisk pladesaks også købt ind til undervisningen i værkstedet.

- Det er et lækkert værktøj, som gør det nemmere at skære pladerne med meget stor præcision. Derudover er den hurtig at indstille til at lave flere klip samt bedre at arbejde med og ved for kroppen. Vi er meget glade for investeringen. Det bedste af det hele er, at cnc-bukkeren og den nye pladesaks er nemme at bruge sammen, siger Jan Errebo Pedersen, faglærer på blikkenslagerspecialet på skolen.

Bevilling gjorde investering mulig

Pladesaksen er indkøbt ved hjælp af bevillingen fra Nordea-fonden, som Roskilde Tekniske Skole fik i 2023.

Lærlingen William Kristoffersen er på 2. hovedforløb på uddannelsen og i lære hos Hovedstadens Bygningsentreprise. Han er begejstret for den nye pladesaks – se med:

VIDEO: Se video med lærlingen William, der afprøver den nye pladesaks.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Se også den omtalte cnc-maskine præsenteret af lærlingen Frederik: https://vimeo.com/879715817 

Se også: Nyheder om bevilling af puljemidler fra Nordea-fonden

Se billederne

 

Udskriv