Nye kontorborde og -stole spreder glæde
Roskilde Tekniske Skole fik i 2023 en bevilling af Nordea-fonden, Værkstedspuljen. En del af pengene er blevet brugt til at investere i moderne kontorborde og -stole.
30 nye hæve-sænke-borde samt behagelige, justerbare skrivebordsstole er netop blevet taget i brug på skolens afdeling på Pulsen 8. Her har skolens medieuddannelser til huse – fx mediegrafiker og webudvikler.
Investeringen er gjort med en del af den bevilling, som skolen fik af Nordea-fonden op til jul 2023. De nye møbler og værktøjer skaber et kvalitetsløft, forbedrer arbejdsmiljøet og spreder glæde hos både undervisere og elever.
- Det betyder meget, at vi har fået nye borde og stole. Det giver en anden kvalitet til undervisningen, at man lige kan hæve bordet og rejse sig op og stå og arbejde i løbet af skoledagen, siger Sofie Sigberg, som uddanner sig til mediegrafiker og er i lære hos FGU Syd- og Vestsjælland.
Mere om bevillingen
Roskilde Tekniske Skole modtog 10,4 millioner kroner fra Værkstedspuljen. Med puljen vil Nordea-fonden støtte erhvervs- og FGU-skoler i at skabe mere moderne værksteder og læringsrum.
Læs mere om puljen på Nordea-fondens hjemmeside: www.nordeafonden.dk/det-har-vi-stoettet/vaerkstedspuljen
Se også: Nyheder om bevilling af puljemidler fra Nordea-fonden
-
Nye maskiner på smedeuddannelsen (8. april 2025)
-
Nye drejebænke til industriteknikere på Roskilde Tekniske Skole (1. oktober 2024)
-
Rundsav med digitale kompetencer (12. september 2024)
-
Nye elever med nyt gear på Roskilde Tekniske Skole (8. august 2024)
-
Nye kontorborde og -stole spreder glæde (10 . juni 2024)
-
Elektronisk pladesaks til blikkenslagere (4. juni 2024)
-
Puljemidler omsat til plæneklippere på strøm (23. maj 2024)
-
Opbygning af konkurrencestand til DM i Skills 2024 (15. april 2024)
-
Puljemidler omsat til ny bil (16. februar 2024)
-
Roskilde Tekniske Skole får støtte til investeringer (14. december 2023)
Se billederne