Bil, Metal og VVS

Evaluering 2007

Spørgeskemaundersøgelse
I det forløbne år har 430 elever inden for Auto - Smede - VVS og Industriteknikuddannelserne evalueret deres skoleophold på Roskilde Tekniske Skole.
Undersøgelsen har kørt over 2 år hvor i alt 830 elever har givet deres mening tilkende. Tendensen som beskrives, er et udtryk for udviklingen fra 2004 til 2006. Denne evaluering lukkes med udgangen af 2006.

Eleverne bliver bedt om at give deres mening til kende om:

 

Den krævede arbejdsindsats
80 % -90 % af eleverne føler at den krævede indsats er passende eller stor, det samme gør sig gældende når eleverne bliver spurgt om udbyttet står mål med forventningerne.

Også 80 % - 88 % føler at sværhedsgraden er passende i forhold til at klare et skoleophold og det bliver mere vanskeligt mod slutningen af uddannelsen.
Tendensen: Det er blevet sværere at nå de beskrevne mål i uddannelserne.

De fysiske rammer
De fleste elever (90 %) er tilfredse med vores undervisningsfaciliteter når vi taler om teorilokaler og deres indretning. Det er kun 70 % - 73 % der har den samme opfattelse af vores værkstedfaciliteter.
Den største utilfredshed går på manglende og slidt værktøj (håndværktøj).

De fleste elever ca. 90 % er godt tilfreds med vores ude miljø.
Tendensen: Der er stadig nogenlunde tilfredshed med teorilokalerne, mens utilfredsheden der stigende med udstyr og inventar og værkstederne og ikke mindst de stigende problemer med hærværk. Der stilles samtidig øget krav til vores ude miljø.


Undervisningskvaliteten
80 % - 85 % af eleverne mener de kan bruge undervisningsmaterialet, lærernes formidling og det de har lært på skolen til noget. Resten mener de kun kan bruge det lidt eller slet ikke.
Tendensen: På trods af ovenstående udsagn er tendensen at elevernes tilfredshed med lærernes parathed og engagement er stigende.

Elevernes uddannelse (Spørgsmål fra det faglige udvalg.):
Fra 50 % til 55 % af eleverne oplever stor interesse for deres uddannelse fra deres virksomhed.
Kun 4 % oplever ingen interesse.

10 % af eleverne føler sig mobbet i en eller anden grad i både virksomheden og på skolen.

15 % af eleverne føler at de tit bliver sat til ikke fagligt arbejde i deres virksomhed.

Tendensen: Interessen fra virksomheden overfor eleven er stigende. Med hensyn til mobning og mangel på fagligt arbejde i virksomheden er der ingen ændring at spore.