Personvognsteknikeruddannelsen - personvognsmekaniker mekaniker personvognsmontør

Personvognstekniker

Bliv personvognstekniker med speciale inden for ICE/forbrændingsmotorer eller EV/elbiler

(Uddannelsen hed tidligere personvognsmekaniker)

En personvognstekniker reparerer skader og laver serviceeftersyn på biler - benzin, diesel, el og hybrid. På skolen lærer du at finde og rette fejl på fx motorer, bremser og klimaanlæg og at udskifte slidte dele. Du får også en masse viden om bilers opbygning og deres elektroniske systemer. 

 Overvej personvognstekniker med eux = student og faglært

 


Start grundforløb 2 i Roskilde

3. august

19. oktober

18. januar

12. april


Start grundforløb 1 den 3. august


VIDEO: Sander finder fejl på elbil-batteri - se hvordan.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)


Uddannelsesforløb på eud

Uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser kan se forskellige ud alt efter hvilke trin/specialer du vælger på hovedforløbet.

Se grafik med eksempel på uddannelsesforløb nedenfor.

På uddannelsen til personvognstekniker kan du specialisere dig som:

  • personvognsmontør (trin 1)
  • personvognstekniker – ICE (Internal Combustion Engine - fokuserer på biler med forbrændingsmotorer)
  • personvognstekniker – EV (Electrical Vehicle - fokus på elbiler)

Du kan tage alle specialer på Roskilde Tekniske Skole.

Grundforløbet og hovedforløbet på de to specialer er ens -- bortset fra de 5 ugers specialisering inden for enten ICE eller EV.

(grafikkerne nedenfor bliver udskiftet snarest - varigheden er stadig den samme)

Grafik, der viser forløbet på trinnet personvognsmontør på personvognsteknikeruddannelsen

Grafik, der viser forløbet på specialet personvognstekniker

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder 


Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Skal du starte på grundforløb 1, skal du vælge en fagretning.

Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen personvognstekniker:

Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1

Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.

De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.

Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).

Er du over 25 år?

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og oplæring

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.

Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.


VIDEO: Mød Oliver som uddanner sig til personvognsmekaniker (nu personvognstekniker). Han er glad for sit valg af uddannelse - hør ham fortælle.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Til grundforløbsprøve hos personvognsmekanikerne (nu personvognstekniker).
(Video: Roskilde Tekniske Skole)


Hvor kan jeg arbejde - og kan jeg læse videre?

Som personvognstekniker kan du blandt andet blive ansat i bilforretninger og på autoværksteder. Du kan også blive selvstændig og få dit eget autoværksted. 

Med en uddannelse til personvognstekniker kan du f.eks. videreuddanne dig til autoteknolog, automationsteknolog, produktionsteknolog, eksport og teknologi og driftsteknolog offshore.


Alt det praktiske

Vælg euxVælg eux

Vælg eux

Tag uddannelsen med eux og få gymnasiefag, så du har bedre muligheder for at læse videre.
 Læs om eux
OplæringOplæring

Oplæring

Du skal selv finde en læreplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om oplæring i Danmark og udlandet
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU og elevløn, når du får uddannelsesaftale.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem / kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere


Download

(faktaarket vil blive opdateret snarest)


Links

 Om uddannelsen personvognstekniker(på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til personvognstekniker

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):
 Se den lokale undervisningsplan


Optagelse og adgangskrav

Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.

Få hjælp til ansøgning

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale

  • Du skal have min. 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du søge ind senest 1. marts.

Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.

Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen:  46 300 400

 Optagelse og adgangskrav på eud


Vi kan vejlede dig

Michael Nørholt
Michael Nørholt
Vejleder, Pulsen 2
 3078 3196
 mnoe@rts.dk
Mia Aaby Engelbredt
Mia Aaby Engelbredt
Vejleder, Pulsen 2
 6194 8545
 mien@rts.dk
Rune Christensen
Rune Christensen
Vejleder, Pulsen 2
 2429 8838
 rc@rts.dk


Du starter dit grundforløb 2 på

Logo - Roskilde Tekniske Skole
 Roskilde Tekniske Skole
 Pulsen 2 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

 

Udskriv