Det drejer sig om DM i Skills for Emil
Emil Gren Kofod har kvalificeret sig til DM i Skills 2026 og er med i finalen for industriteknikere, CNC Drejning.
Industritekniker er et af de 48 konkurrencefag til DM i Skills, som i år foregår i Hjørring den 22.-25. april.
– Man er detaljeorienteret, og derudover er det et meget teknisk fag. Det foregår rigtig meget ved computer, hvor programmeringsdelen og designdelen udarbejdes. Derefter skal man så have maskinen til at arbejde fuldstændig efter arbejdet udført på computer. Det er en spændende kombination, siger Emil. Han er i gang med at øve sig til DM i Skills på Roskilde Tekniske Skole, hvor han også tager uddannelsen til industritekniker. Emil er med i konkurrencen CNC Drejning.
IMAS A/S bakker op
Emil har været i lære hos IMAS A/S, Her er der opbakning til Emil såvel som DM i Skills.
– Det er fantastisk, at Emil har kvalificeret sig til DM i Skills, og vi er beærede over at have unge hos os, som bare gerne vil lære. Emil har mange gode idéer og tager også gerne selv initiativ, så vi bakker helt og holdent op om Emils deltagelse i konkurrencen, siger Allan Rasmussen, adm. direktør i IMAS A/S. Han forklarer videre, at DM i Skills er en god måde at sætte fokus på mulighederne i erhvervsuddannelserne.
Forventninger
Emil håber at få en god oplevelse, møde en masse mennesker og have det sjovt, fortæller han blandt andet i denne video:
Under DM i Skills 2026 skal Emil til konkurrence i Industritekniker, CNC Drejning.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Peter har læreplads hos Anlægsgartnerfirmaet Dahlgaard ApS og Anton hos LiljeHaven Anlægsgartner.
Se billederne
Se også
-
Roskilde Tekniske Skole sender stærkt hold til DM i Skills 2026 (21. april 2026)
-
Det drejer sig om DM i Skills for Emil (20. april 2026)
-
Peter og Anton træner til DM i Skills 2026 (17. april 2026)
-
Jeppe har fræset sig til DM i Skills 2026 (14. april 2026)
-
Ida Marie binder buketter til DM i Skills 2026 (13. april 2026)
-
Møbelsnedker Line skal til DM i Skills 2026 (10. april 2026)
-
Kristoffer Jeg glæder mig især til konkurrencen (9. april 2026)
-
Freja: DM i Skills handler også om at vise faget frem (25. marts 2026)
-
Mynte: Det bliver fedt at være med til DM i Skills (20. marts 2026)
-
Mathias træner til DM (16. marts 2026)
-
Ingrid skal til DM i Skills 2026 (12. marts 2026)
DM i Skills 2026
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som konkurrencedeltagere, hvor de kæmper om at blive danmarksmester i deres fag. DM i Skills 2026 afholdes i Hjørring den 22.-25. april. Der er gratis adgang for alle til DM i Skills. Se mere på skillsdenmark.dk og dmiskills.dk
Se også: Roskilde Tekniske Skoles tema om DM i Skills: www.rts.dk/skills