Murer med eux

Murer med eux

Bliv eux-murer 

Med eux bliver du både student og faglært - og holder dine muligheder åbne, hvis du vil læse videre.

En murer bygger og vedligeholder huse af sten. På skolen lærer du om de forskellige slags sten og fliser samt hvordan de holdes sammen med mørtel og fuge. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne læse en arbejdstegning og bygge et hus nøjagtigt derefter. Som murer lærer du også at støbe sokkel og gulv, at arbejde med tagsten samt opsætte fliser på vægge eller gulve.

 Tag uddannelsen som eud: murer


Start grundforløb 2 i Roskilde

13. januar


Start grundforløb 1 den 5. august


VIDEO: Birk uddanner sig til murer med flisespeciale. Han er ved at lave et vildt flot logo i fliser som forberedelse til sin svendeprøve. (Video: Roskilde Tekniske Skole)

VIDEO: Mød Ditte, der startede på mureruddannelsen i august 2022, og her fortæller om, hvordan det er at komme i gang.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

VIDEO: Mød Tobias, der fortæller, hvorfor han er ved at uddanne sig til murer.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)


Eux = student og faglært

Tager du din erhvervsuddannelse med eux, får du både studenterhue og svendebrev, når du er færdig. Gymnasiefagene på eux giver dig flere og bedre muligheder for at læse videre på en videregående uddannelse. Du kan også vælge at få job eller starte som selvstændig.

Se hvad du kan bruge din eux-uddannelse til:
 Fremtidsmuligheder

Gymnasiefag

Gymnasiefag på murer med eux:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik B
  • Kemi C
  • Samfundsfag C
  • Teknikfag B (Byggeri og energi)
  • Teknologi B
  • 1 fag løftes (5 uger), fx Matematik A

Uddannelsesforløb på eux

Uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser kan se forskellige ud alt efter hvilke trin/specialer du vælger på hovedforløbet.

Se grafik med eksempel på uddannelsesforløb nedenfor (bemærk, at placeringen af skoleperioderne kan skifte fra år til år - kontakt en vejleder og få mere at vide)

Vælger du mureruddannelsen med eux, kan du specialisere dig som:

  • eux-murer

Du kan tage specialet på Roskilde Tekniske Skole.

Grafik, der viser forløbet på uddannelsen til eux-murer

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder


Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Skal du starte på grundforløb 1, skal du vælge en fagretning.

Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen murer med eux:

Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger. Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Du kommer i klasse med andre eux-elever, der har valgt samme fagretning. Alle eux-fagretningerne er samlet på Pulsen 8, hvor der er et fælles studiemiljø.

På grundforløb 1 har du de tre eux-grundfag: dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.

Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1

Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.

De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.

Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).

Hvis du ikke allerede har bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau, skal du tage fagene, inden du starter. Du kan evt. få merit for fagene, hvis du fx har et afbrudt gymnasieforløb.

På grundforløb 2 får du yderligere tre grundfag på C-niveau. Fagene afhænger af den valgte uddannelse.

Hovedforløb - skole og oplæring

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.

Den praktiske del af undervisningen foregår på Roskilde Tekniske Skoles forskellige afdelinger med tilknyttede værksteder. Gymnasiefagene foregår på HTX Roskilde - se gymnasiefag og niveauer

Hovedforløbet afsluttes med en større skriftlig opgave og dit eux-eksamensprojekt.


VIDEO: Mød faglæreren Casper, der fortæller om mureruddannelsen.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
VIDEO: Det er fedt at se kunderne blive glade for det, jeg har leveret. Sådan siger Rasmus. Han er voksenelev og har tidligere uddannet sig til kok. Nu trænger han til forandring og gået i gang med en ny uddannelse. (Video: Roskilde Tekniske Skole)
VIDEO: Mød Nikolaj, der er ved at uddanne sig til murer.
(Video: Byggeriets Uddannelser)


Hvor kan jeg arbejde - og kan jeg læse videre?

Som murer arbejder du med at bygge eller ombygge huse. Du pudser også overflader, arbejder med tagdækning, opsætning af fliser og gulvlægning. Du vil typisk finde arbejde i et murerfirma eller et entreprenørfirma - eller starte egen virksomhed.

Med en mureruddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til kort- og landmålingstekniker, byggetekniker, energiteknolog og professionsbachelor i bygningskonstruktion.

Læs videre med eux

Når du tager din uddannelse med eux - erhvervsfaglig studentereksamen, får du mange muligheder for at videreuddanne dig. På adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser netop din eux-uddannelse og fagkombination giver adgang til.

Husk at vælge dine fag/niveauer i højre kolonne på adgangskortet:

 Se dine muligheder på adgangskortet


Alt det praktiske

OplæringOplæring

Oplæring

Du skal selv finde en læreplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om oplæring i Danmark og udlandet
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU og elevløn, når du får uddannelsesaftale.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem / kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig
 Læs mere


Download


Links

 Om uddannelsen murer (på UddannelsesGuiden)

 Om eux-uddannelser (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer

 Gør noget nu - Byggeriets Uddannelser 

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):
 Se den lokale undervisningsplan


Optagelse og adgangskrav

Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.

Få hjælp til ansøgning

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale

  • Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
  • Du skal have min. 2,0 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Hvis du starter direkte på grundforløb 2, skal du desuden have bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.

Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen:  46 300 400

 Optagelse og adgangskrav på eux


Vi kan vejlede dig

Henrik Troelsen
Henrik Troelsen
Vejleder, eux-grundforløb i Roskilde, Pulsen 8
 2574 0312
 cmkvejleder@rts.dk
Mia Aaby Engelbredt
Mia Aaby Engelbredt
Vejleder, eux-grundforløb i Roskilde, Pulsen 8
 6194 8545
 mien@rts.dk

Mette Dalsgård
Mette Dalsgård
Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
 2574 0311
 ue-byg@rts.dk
Tina Folmer
Tina Folmer
Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
 2574 0311
 ue-byg@rts.dk

Inger Nørremark
Inger Nørremark
Vejleder, Vilvorde, Køgevej 131
 2574 0310
 ue-vil@rts.dk
Lisbeth Gothil Hansen
Lisbeth Gothil Hansen
Vejleder, Vilvorde, Køgevej 131
 2574 0310
 ue-vil@rts.dk


Du starter dit grundforløb 2 på

Logo - Roskilde Tekniske Skole
 Roskilde Tekniske Skole
 Pulsen 8 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400
 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874