En grønnere maskinpark
På Roskilde Tekniske Skole afdeling Vilvorde er vi i gang med at få os en mere grøn maskinpark. Mere bæredygtigt værktøj, som ikke støjer så meget er nemlig fremtiden.
De to nye elektriske pladevibratorer skal bruges i undervisningen af anlægsgartnere og struktører.
- Vi ser ind i en tid, hvor der stilles højere krav til virksomheder om, at maskinerne er drevet af el. Derfor vil vi som skole gerne gå forrest og introducere eleverne til dem, fortæller uddannelsesleder Claus Egede Cornelius i videoen.
Pladevibratorerne kan køre 5-6 timer på én ladning, som kun tager 1-2 timer at gennemføre. De er leveret af AB Lauridsen Maskiner og produceret af Wacker Neuson.
VIDEO: Se de nye maskiner og hør uddannelsesleder Claus Egede Cornelius fortælle.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Se billederne