Kreative siddemøbler til Roskilde Festival
Et hold tømrerelever har i faget teknologi designet deres egne siddemøbler og derefter produceret dem.
- Det sjove og det udfordrende går hånd i hånd, siger Nicklas om arbejdet med at lave siddemøbler, der skal bruges på Roskilde Festival. Nicklas er i gruppe med Timmi og Mikkel, og sammen bygger de et fedt siddemøbel.
- Som den står her, er den en stol. Tager jeg fat i siden, kan den trækkes ud, og så er det en bænk, fortæller Timmi, og demonstrerer bænken ved at hive den ud. Mikkel viser tegningerne frem på mobilen og fortæller:
- Møblet har vi tegnet i Sketch Up, som vi lærer at bruge her på skolen. I starten er programmet lidt svært, men det går hurtigt at lære, og det er et rigtigt fedt værktøj. Du kan fx se dreje møblet rundt og se det fra flere vinkler og se alle målene på enkeltdelene.
VIDEO: Kom med i værkstedet og hør Timmi, Nicklas og Mikkel fortælle om design og proces.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Flere siddemøbler
Der bliver bygget flere siddemøbler på holdet. Det foregår i faget teknologi, og de ca. 20 lærlinge startede processen med at besøge det område på Roskilde Festival, hvor møblerne skal stå. Området er lettere kuperet, og der er en del træer, og det skal lærlingene tage højde for i processen.
Kreative løsninger
Nogle af møblerne er tænkt som afskærmning af træer, fx i form af rundbænk. Andre tænker mere i retning af, at møblet skal fungere som et sted, hvor man kan slappe af og sidde overfor hinanden og snakke om de gode koncertoplevelser.
Snedigt snedkerdesign
Også et hold snedkerelever har været i gang med siddemøbler. De har tegnet og produceret en kasse, som kan bruges på flere måder, når man har fire eksemplarer af den. Fx som en gruppe med tre siddepladser og et bord i midten. Eller de sættes sammen, så man får et højt bord, man kan stå ved.
Få mere at vide
Samarbejdet med Roskilde Festival
Bliv tømrer - vælg træfagenes byggeuddannelse
Se billederne