Tavler til tjek på Roskilde Festival
12 elektrikerlærlinge har afsluttet 2 ugers erhvervsrettet påbygning. De har tjekket strømtavlerne, der leverer energien til festivalpladsen og campingområdet.
Der skal bruges strøm til Roskilde Festival. Meget strøm. Derfor sættes der mange midlertidige strømtavler op, og de tjekkes igennem af et hold elektrikerlærlinge. Det er vores gode samarbejde med Roskilde Festival, som giver denne mulighed, fortæller uddannelsesleder Jonas Valentin-Hvidberg i denne video fra festivalpladsen:
VIDEO: Hør mere om opgaven, og hvad eleverne får ud af samarbejdet.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Giver meget til lærlinge og virksomheder
Lærlingen Magnus Dybro Poulsen fortæller, at "det giver ham meget" at være med til at udføre verifikation på tavlerne. Det er en opgave, som kører i en rytme og foretages kronologisk, og når man gør det igen og igen, kommer der noget rutine på, fortæller han. Magnus har læreplads hos Danleed El.
Pernille Bisgaard Rasmussen er lærlingekoordinator hos Bravida Danmark A/S, og hun er glad for, at skolen kan tilbyde denne mulighed til deres lærlinge, bl.a. fordi lærlingene kan komme hjem til virksomheden og vise svendene en måde, man kan løse denne opgave.
Se også
Vores tema om Roskilde Festival
Se billederne