Grafisk produktion under Europas højeste tinder
- En fantastisk oplevelse, fortæller Nadia og Freya, der som en del af deres uddannelse har været på praktikophold i udlandet.
Freya og Nadia uddanner sig til mediegrafikere, og de har været i praktikophold i byen St. Gallen i Schweiz. Med afsæt i det gode samarbejde mellem skolerne GBS St. Gallen og Roskilde Tekniske Skole.
I tre uger var de to unge kvinder i den flotte by ved foden af de schweiziske alper nær Bodensøen.
- Det var rigtig fedt at se, hvordan deres arbejdsflow fungerer på en anden måde. Jeg synes, det er interessant at opleve, fordi det får én til at tænke over, hvordan vi gør ting her i Danmark, siger Freya.
Freya producerede forskellige grafiske udtryk bl.a. til bannere samt logo til brug backstage for tre forskellige lokale festivaler.
Nadia arbejdede med design til UEFA Women’s Euro, som holdes i Schweiz 2025. Derudover producerede hun plakater og invitationer til en virksomhed.
Fantastisk ramme
Med sin beliggenhed byder St. Gallen på nogle helt specielle oplevelser og udsigter.
- Vi gik mange ture i byen, som er smukt omkranset af bjerge. Vandet i den nærliggende sø var helt klart og blåt, og samtidig er der bare rent over det hele, fortæller Freya og Nadia med stor begejstring. De to var også en smuttur til storbyen Zürich.
God samarbejdspartner
Der er et godt samarbejde mellem skolerne. Også underviserne fra medieuddannelserne på Roskilde Tekniske Skole har været nede for at besøge den schweiziske skole.
- Det er virkelig godt og spændende for begge skoler at samarbejde. Der er stor forskel på uddannelsessystemerne, og man kan jo altid på, hvordan man skaber den gode undervisning til dagligt. Det hjælper udveksling af ideer og metoder med. Vi regner med, at der kommer flere ture for eleverne på sigt, siger Peter Helbo Larsen, underviser på Roskilde Tekniske Skole.
Opholdet i St. Gallen blev støttet økonomisk af Movetia. Der er gode muligheder for at komme ud og opleve andre måder at gøre ting på – læs med på www.rts.dk/internationalt
Se billederne