Skills-deltagere hyldet på Roskilde Tekniske Skole
Roskilde Tekniske Skole fejrede torsdag skolens 13 deltagere og mestre ved DM i Skills 2022, som netop er afholdt i Høng. Repræsentanter for skolen og virksomhederne medvirkede til at hylde de dygtige unge og understregede vigtigheden af at have rollemodeller som dem.
Bestyrelsesformand Hans Arne Nielsen lagde ud med gratulationer til de unge og til skolen og dens medarbejdere for et velafviklet DM i Skills. Når skolens medarbejdere fik et skulderklap, skyldtes det ikke alene den flotte trænerindsats ved konkurrencerne, men også at skolen på mange andre måder har været involveret i afviklingen af DM i Skills i Region Sjælland. Med placeringen i Høng med Landbrugsskolen Sjælland/Roskilde Tekniske Skole som nærmeste nabo, har skolen haft en stor naturlig rolle i mange af de stande og aktiviteter, som er foregået i forbindelse med DM i Skills.
I er rollemodeller
Direktør Jesper Østrup fortalte i sin tale om vigtigheden af, at skolen har så mange dygtige elever. I er rollemodeller og fyrtårne og kan vise vejen for andre. Samtidig har de gode elever og de flotte resultater en positiv betydning for skolens image:
- Der er mange virksomheder, der synes, at vi er interessante, fordi vi er rigtig dygtige inden for snedkerområdet. Og vi oplever medarbejdere, som søger os, fordi vi er et sted, som uddanner virkelig dygtige håndværkere, fortæller Jesper Østrup.
Jesper Østrup overrakte gaver til de fremmødte deltagere, som blev anerkendt med klapsalver fra alle de fremmødte, for deres store indsatser og flotte resultater.
VIDEO: Derfor er DM i Skills vigtigt. Direktør for Roskilde Tekniske Skole, Jesper Østrup, sætter her ord på, hvorfor DM i Skills er en vigtig ting for skolen.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Skills giver virksomhederne værdi
Martin Olsen, som er medejer af Mester Madsen A/S, kunne prale af at have to danmarksmestre, idet deres lærlinge vandt DM for tømrere og for bygningssnedkere. Bygningssnedker Tobias Preilev Hansen fra Roskilde Tekniske Skole genvandt i år mesterskabet.
- Vi giver dem lov til – og fri til – at træne. Det giver værdi i den anden ende, selv om man føler, at de er væk i 3-4 uger. Jeg vil da klart opfordre alle andre virksomheder til også at gå ud og gøre sådan her, fordi det giver noget, fortæller Martin Olsen.
VIDEO: Martin Olsen er medejer af Mester Madsen A/S - en tømrer- og snedkervirksomhed, som har været med til at producere vindere af DM i Skills flere gange. Hør hvad de gør for at understøtte talenterne i deres ambitioner om at være med til DM.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
De unge i centrum
Efter den formelle del med taler og gaver, var det så de unge, som var i centrum. Den festlige buffet blev indtaget stående ved cafeborde, og der blev udvekslet ros, erfaringer og fortællinger fra den store oplevelse, som det har været for alle deltagerne, at være med ved DM i Skills.
DM i Skills 2022
13 talentfulde elever kvalificerede sig til DM i Skills 2022 i Høng, og det blev til to danmarksmestre og en arbejdsmiljøpris:
- Frode Lange Sckerl vandt hos møbelsnedkerne - og kvalificerede sig til EuroSkills 2023
- Tobias Preilev Hansen vandt hos bygningssnedkerne - og genvandt titlen samt kvalificerede sig til EuroSkills 2023
- Lasse Green Laumann stillede op som vvs-energispecialist og vandt Arbejdsmiljøprisen
Vores unge lærlinge konkurrerede i de 8 konkurrencer: blomsterdekoratør, personvognsmekaniker, vvs-energispecialist, bygningssnedker, møbelsnedker, anlægsgartner, anlægsstruktør og mediegrafiker.
Se billederne
Nyheder om DM i Skills 2022
-
Skills-deltagere hyldet på Roskilde Tekniske Skole (6. maj 2022)
-
Skolesucces ved DM i Skills 2022 (30. april 2022)
-
Sådan gik fredagen på DM i Skills (29. april 2022)
-
DM i Skills 2022 er i gang (28. april 2022)
-
Nu starter DM i Skills 2022 (28. april 2022)
-
Bravida bakker op om DM i Skills (27. april 2022)
-
Svær opgave venter anlægsstruktører (27. april 2022)
-
Til DM i Skills 2022 for at blive dygtigere (Lasse, vvs-energispecialist - 26. april 2022)
-
- Stolte og glade på Annas vegne (25. april 2022)
-
Oliver og Gustav træner til DM i Skills 2022 (Oliver og Gustav, anlægsgartnere - 20. april 2022)
-
Fra Paris til Høng (Anna, mediegrafiker - 23. marts 2022)
-
Til DM i Skills 2022 for at lære (Mads, bygningssnedker - 16. marts 2022)
-
Talentfuld blomsterdekoratør til DM i Skills (Emma, blomsterdekoratør - 9. marts 2022)
-
Tobias vil til EM (Tobias, bygningssnedker - 2. marts 2022)
-
- DM i Skills bliver en kæmpe oplevelse (Victoria, blomsterdekoratør - 17. februar 2022)
-
Den bedste bliver mester (Frode, møbelsnedker - 10. februar 2022)
-
Amalie skal til DM i Skills (Amalie, blomsterdekoratør - 2. februar 2022)
DM i Skills
Roskilde Tekniske Skole stiller op med 13 konkurrencedeltagere inden for otte uddannelser: blomsterdekoratør, personvognsmekaniker, vvs-energi, bygningssnedker, møbelsnedker, anlægsgartner, anlægsstruktør og mediegrafiker.
Ud over konkurrencerne er DM i Skills også et uddannelsesevent med demonstrationsfag, udstillere og muligheder for at blive introduceret til erhvervsuddannelser.
Tema: Skills