Elever og alkohol
Regler og holdninger vedr. elever og alkohol på Roskilde Tekniske Skole
Af skolens rusmiddelpolitik fremgår det at alkohol og andre rusmidler ikke hører sammen med arbejde og undervisning, hvorfor det ikke er tilladt at indtage alkohol på Roskilde Tekniske Skole uden særlig tilladelse fra ledelsen, hvilket i denne her sammenhæng er uddannelseschef/rektor. Da der foregår aktiviteter på skolen, som ikke er undervisning eller arbejde, f.eks. fester, fejringer ol. er det vigtigt at iagttage skolens forholdsregler i forbindelse med elevers indtagelse af alkohol.
Indtagelse af alkohol i forbindelse med festaktiviteter skal ske med omtanke, og eleverne må ikke ankomme synligt beruset til skolefester.
Forældre til elever under 18 år bør på forhånd være orienteret om skolens ordensregler, og regler for alkohol på skolen.
Ved skolens fester eller torsdags-/fredagscafeer bliver der ikke udskænket drikkevarer med en alkoholprocent, der er højere end 5%. Der skal være billige alkoholfrie alternativer i baren og gerne proaktiv uddeling af vand. Der serveres ikke alkohol til synligt berusede elever til festerne.
Skolen kan gøre studieture alkoholfrie fra start til slut uanset alder på de deltagende elever. Eleverne hjemsendes for egen regning, hvis forbuddet overtrædes.
Det er vigtigt at alle føler sig inkluderet i fællesskabet og kan more sig sammen hvad enten man indtager alkohol eller ej.
Juni 2022
Se også